Storvildtjæger mast til døde af elefant

Ane Sørensen

396 uger siden

|

22/05/2017
Udland
Theunis Botha Foto: YouTube
Theunis Botha Foto: YouTube
Den sydafrikanske storvildtjæger Theunis Botha mistede livet i en ulykke, da en elefant kollapsede over ham fredag eftermiddag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En storvildtsjæger mistede livet fredag, da en elefant væltede ned over ham, efter den var blevet skudt i byen Gwai i Zimbabwe.

51-årige Theunis Botha var afsted med nogle jagtkammerater, da selskabet pludselig stødte på fire elefanter hen på eftermiddagen.

Det skriver Mirror.

Theunis Botha havde ifølge mediet Netwerk24 skudt efter tre af elefanterne, da den fjerde kom løbende ind fra sidelinjen og løftede ham op med sin snabel, hvorefter hun kollapsede over ham og maste ham til døde, da hun blev ramt af skudt fra en af de andre jægere.

Ulykken fandt ifølge en talsmand for Zimparks sted ved Good Luck Farm nær nationalparken Hwange. 

Theunis Botha stiftede sit eget selskab Theunis Botha Bog Game Safaris and Hounds tilbage i 1980’erne. Han specialiserede sig i storvildtsjagt og tog ofte velhavende turister med på jagt efter løver, leoparder og andre vilde dyr.

Flere har efterladt en afskedshilsen til storvildtsjægeren på Facebook:

- Hvil i fred, Theunis Botha. Vores dybeste medfølelse til Carike og familie. Han var en storslået mand. Så trist, lyder en hyldest fra jægerens venner, mens andre hilsner er mere kritiske:

- Du burde græde for den uskyldige elefant, som blev sanseløst myrdet, ikke denne idiotiske jæger, som fik hvad han fortjente.

Theunis Bothas krop blev bragt til lighuset på Hwange Colliery Hospital lørdag.