I forsøget på at opmuntre og overraske sin veninde, der får kemoterapi, besluttede ni-årige Kamryn fra Grand Junction ved Colorado sig for at barbere alt sit hår af i weekenden. Det skriver kdvr.com.
En meget stolt og spændt Kamryn viste sin kræftsyge veninde Delaney sit nye udseende i går. Og Delaney var lykkelig, da hun så sin skaldede veninde.
LÆS OGSÅ: Anne Linnet jubler over dobbelt babylykke
- Jeg var virkelig glad for, at jeg havde en, der støttede mig. Og at jeg ikke skulle være alene, når folk griner af mig. Jeg ville i det mindste have nogen at gå igennem det her med, siger Delaney til kdvr.com.
Men lykken var kort for de to veninder. Kamryns skole har nemlig et påklædningspolitik, der ikke tillader skaldede hoveder. Og derfor blev Kamryn sendt hjem med beskeden om, at hun kunne komme tilbage, hvis hun gik med paryk, eller når håret var vokset ud igen.
Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning
Den udmelding fik Kamryns mor til at brokke sig, men skolen stod fast.
Efter historien om Kamryn slap ud i medierne, har skolen dog besindet sig og har holdt et møde, hvor skolens påklædningsregler blev gennemgået. Og Kamryn har fået lov til at komme tilbage i klassen i dag.