Skjulte optagelser fra et sydfransk slagteri afslører grov dyremishandling. Det skriver norske TV2.
Det certificeret økologiske slagteri er efter optagelsernes offentliggørelse blevet lukket.
De hemmelige optagelser blev lavet i perioden fra juni 2015 frem til februar i år, og det er dyrerettighedsorganisationen L214, der står bag.
I videoen, som kan findes nederst på siden her, ser man, hvordan dyrene bliver udsat for stor smerte og ubehag. De bliver blandt andet kastet rundt, slået med knipler og udsat for elektrisk stød.
I et klip ser man for eksempel, hvordan en slagter giver et får stød og efterfølgende griner og efterligner de kramper, som dyret får.
De chokerende optagelser har vakt stor harme på sociale medier, hvor 100.000 mennesker på under et døgn har underskrevet en protest mod den sadistiske behandling.
Frankrigs landbrugsminister er nu gået ind i sagen og erkender, at forholdene er uholdbare. Der er nu iværksat en undersøgelse af slagteriet, som er placeret i Vigan i Sydfrankrig, samt andre slagtehuse i området.
Se de barske optagelser herunder. Vi skal advare om stærke billeder.
Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: