Reddere parkerede foran hus efter alarmopkald - kom ud til chokerende besked i forruden på ambulancen

Kristine Bugbee

357 uger siden

|

20/02/2018
Udland
ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.
En ung kvinde er blevet anholdt og sigtet, efter at hun lagde en ubehagelig besked i forruden på en ambulance, der var ude på opgave.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 26-årige kvinde er blevet sigtet af politiet, efter at hun efterlod en håndskrevet seddel i forruden på en ambulance forleden. Sagen trækker nu overskrifter i England.

Redderne havde angiveligt parkeret foran kvindens hus, efter at de blev kaldt ud til en adresse i området, og da ambulancefolkene kom ud på gaden igen for at køre igen, opdagede de beskeden i forruden.

Hændelsen fandt sted i den britiske by Stoke-on-Trent syd for Manchester i sidste weekend. Det skriver britiske Metro.

Da redderne kom tilbage til stationen, viste de den opsigtsvækkende håndskrevne besked frem, og deres kollega Katie Tudor blev så fortørnet over den ondskabsfulde meddelelse, at hun delte et billede af sedlen på Twitter.

- Denne besked blev efterladt på en ambulance, som responderede på et 112-opkald i Staffordshire. Så oprørt over at få dette tilsendt af vores kollegaer denne morgen! Udover beskeden på ambulancen blev de også overfuset verbalt, skriver Katie Tudor på Twitter.

Se tweetet herunder.

I den håndskrevne besked, som ambulanceredderne fandt i forruden, stod der kort sagt, at de skulle forsvinde fra stedet omgående. Tonen var rå.

- Hvis denne varevogn er til nogen andre end nummer 14, så har I ingen ret til at parkere her. Jeg er ligeglad med, om hele gaden så kollapser. FLYT SÅ JERES VAREVOGN FRA MIT HJEM, stod der i den rasende besked.

Ambulanceredderen Katie Tudor siger til Metro, at hendes kollegaer ikke spærrede vejen med ambulancen. Kirsty Sharman blev blot irriteret over, at ambulancen holdt foran hendes hus.

Efter at Katie Tudor delte den grove besked på Twitter, er det strømmet ind med sympatierklæringer fra folk, der ikke forstår, hvordan nogen kan finde på at opføre sig så egoistisk.

Samtidig er den unge kvinde, som skrev beskeden, der siden er blevet identificeret som 26-årige Kirsty Sharman, blevet lagt for had af lokale borgere og tusinder på nettet. 

Politiet har siden fundet frem til kvinden og sigtet hende for forstyrrelse af den offentlige orden. Hun skal for retten senere i dag i byen Newcastle-under-Lyme.

Katie Tudor har delt følgende tweet efter den store opmærksomhed.

Mike Duggan, der også er ambulanceredder, har også delt billedet af den hidsige seddel på Twitter.

- Folk lader til ikke at have respekt for det arbejde, vi udfører, eller det faktum, at vi hjælper nogen. Vi blokerer ikke bare gader for sjov. Ambulancereddere skal kunne udføre deres arbejde uden frygt for at blive overfuset eller intimideret på nogen måde.

Han tilføjer, ligesom Katie Tudor, at der ikke er tale om et enkeltstående tilfælde, men et tilbagevendende problem, som myndighederne bør gøre noget ved. Han har flere gange oplevet at blive truet til at fjerne sin ambulance, mens han har kæmpet for patienters liv.

Katie Tudors tweet er blevet liket mere end 13.000 gange.

Far afleverede 1-årig hos dagplejemor: Pludselig ringede hun og bad ham komme og se, hvad hun havde gjort