Pige smidt hjem fra skolebal af fædre: Så hendes kjole ikke gav drengene urene tanker

Sol Stoffregen

10 år siden

|

15/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 17-årige high school-elev, Clare, fra Virginia i USA er dybt forarget over den behandling, hun fik til skolens store fest, prom, forleden. I et stærkt blogindlæg fortæller Clare om sin oplevelse. 

Clare havde glædet sig til festen og havde købt en ny kjole til anledningen. Men kort efter Clare ankom til festlighederne iført kjolen, som lever op til skolens tøjpolitiske fingerspidsregel, blev hun midt på dansegulvet bedt af forældrevagterne om at forlade festen øjeblikkeligt på grund af sin påklædning og sine bevægelser. Ifølge hovedpersonen selv stod hun blot og småsnakkede med veninderne, mens hun rokkede til musikken. 

LÆS OGSÅ: Søster-kærlighed hitter på nettet: Du vil aldrig se en bedre afslutning på et løb end denne

Se billedet af Clare med kjolen på i fuld størrelse nederst på siden.

Fingerspidsreglen dækker over, at kjolen ikke må være kortere end dertil, hvor ens fingerspidser når til på låret, når man står op med armene ned langs siden.

Årsagen til bortvisningen var, at flere af de mandlige forældrevagter til festen var bange for, at Clares kjole ville plante urene tanker i hovedet på skolens drenge. Claire var meget utilfreds med bortvisningen og krævede at tale med festens hovedarrangør, men hun blev afvist af forældrevagterne.

Claire er 1,75 høj og mener, at hendes højde og lange ben har fået fædrene til at tro, at hun brød tøjreglerne med en for kort kjole.  

LÆS OGSÅ: Ikke af de grunde du tror: Derfor bliver du afvist af dine venner, når de bliver forældre

"Jeg fik at vide, at den måde, jeg var klædt på og bevægede min krop var årsag til, at mænd ville tænke uhensigtsmæssigt om mig - antydende at det er mit ansvar at styre andre folks tanker og lyster", skriver Clare i blogindlægget og tilføjer:

"Jeg er ikke ansvarlig for nogle perverse 45-årige fædres lyst efter mig, fordi jeg har en sprudlende kjole på og har en stor røv af en en teenager at være. Og hvis du synes, jeg er, så er du måske en del af problemet".

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Fingerspidsreglen er meget anvendt på amerikanske skole, men i den seneste tid har flere elever raset over reglen, som de mener, er dybt problematisk, fordi der er meget stor forskel på den enkeltes kropsmål.

Debatten går også på, at når skolerne beder piger om at dække sig til, så de ikke distraherer deres mandlige jævnaldrende, så lærer skolerne pigerne, at det er deres ansvar at forhindre evt. overgreb - i stedet for at undervise drengene i at have selvkontrol til at afstå fra deres kvindelige klassekammerater uanset påklædning.  

Se billedet af Clare: