På størrelse med en vandmelon: Verdens største svulst fjernet fra kvindes livmoder

Skrevet af Ronja Ryde

08/06/2014

Mest læste i dag

Det tog et hold indiske læger tre en halv time at operere en svulst ud af en 52-årig kvinde. Og det var der en grund til.

Svulsten, som den 52-årige indiske kvinde indtil den dag ikke anede hun havde, vejede 13,5 kilo og målte 53,3 centimeter i diameter.

Det skriver Daily Mail

LÆS OGSÅ: Kræftsyg teenager havde sagt farvel: Nu har hans sygdom taget en vild drejning

Dermed menes den gigantiske svulst at være den største, der nogensinde er blevet opdaget i en menneskekrop. 

Kvinden, som i medierne kun går under navnet Latha, havde gennem flere år døjet med åndedrætsbesvær og træthed. For en måned siden kom hun på hospitalet med en voldsom ydre blødning. Lægerne opdagede, at hun manglede røde blodceller, og fandt derpå frem til svulsten, der sad på kvindens livmoder og drænede hendes krop for kræfter.

LÆS OGSÅ: Kræftsyg pige efterlader hemmeligt brev til familien

Latha er siden kommet sig helt efter den tre en halv timer lange operation, og er blevet udskrevet fra hospitalet.

Se billedet af den gigantiske svulst her - men vær opmærksom på, at det er et voldsomt billede.