Mystisk sygdom dræber hunde

Michael Lauritsen

10 år siden

|

22/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mindst 16 hunde er indtil videre døde af en mystisk sygdom, som breder sig i England.

Samtlige tilfælde er registreret i det forløbne år, skriver Daily Mail.

Hundene udvikler først sår på benene og dør mellem to og syv dage senere af nyresvigt, lyder beskrivelsen fra dyrlæger.

LÆS OGSÅ: Muskelhund fundet skudt i skoven

Ofte ser man også, at hundene kaster op og mister lysten til at spise.

Dyrlæge David Walker siger til avisen, at sygdommen minder om noget, der er set i USA 1980'erne. Her døde hunde som følge af infektion med E. Coli-bakterier. 

Han anbefaler, at hundeejere straks søger dyrlæge, hvis hunden har sår på benene, i stedet for at vente, som mange mennesker ellers gør.

Derudover bør hundeejere holde deres hund i snor og være opmærksom på, hvad den gnaver i. Især i skovområder, lyder det fra myndighederne.