Monika opdagede sin mands utroskab: Tog voldsom hævn over elskerinden

Emil Ryttergaard

370 uger siden

|

18/10/2017
Udland
33-årige Monika Fourie tog en voldsom hævn over sin mands yngre elskerinde.
33-årige Monika Fourie tog en voldsom hævn over sin mands yngre elskerinde.
Da en britisk hustru opdagede, at hendes mand havde været hende utro med en yngre model, tog hun en grusom hævn over den anden kvinde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Raseriet kogte i kroppen på 33-årige Monika Fourie. 

Hendes ægtemand havde ikke holdt stien ren, men i stedet forbrudt sig mod deres ægteskabelige løfter til hinanden. Han havde gennem en længere periode haft en affære med en yngre kvinde, som han havde udviklet store følelser for.

Nu sad den brødbetyngede ægtemand med sin 24-årige nye kæreste på sofaen og ville skilles, og det syn blev for meget for Monika Fourie, der gik ud for at lave en kop te, mens blodet boblede i hendes årer af raseri og jalousi, skriver The Sun.

Da Monika Fourie kom tilbage i stuen og pludselig var alene med den unge elskerinde, da manden gik ovenpå for at se til sine børn, tog hun en voldsom beslutning. 

I disse dage er sagen for retten i Plymouth Crown Court i den sydlige del af England, hvor det er kommet frem, at konen bad manden tjekke til parrets børn ovenpå, hvorefter hun udfrittede elskerinden, 24-årige Hannah Stokes, mens hun var ved at lave en kop te. 

Da manden var på vej op ad trapperne den skæbnesvangre dag i oktober 2016, kunne han høre skrigene fra Hannah Stokes nede i stuen, der i vilden sky skreg ‘hjælp mig, hjælp mig’.

- Jeg løb nedenunder, hvor jeg kunne se, at Monika hev Hannah i håret og holdte hende fast. I den anden hånd havde hun en kedel, og jeg kunne se, at hun havde et rasende udtryk i ansigtet, som om at hun ville gøre Hannah fortræd.

- Derefter hældte hun det kogende vand ud over Hannahs hoved, jeg kunne se dampen og Hannahs store smerter, siger ægtemanden Wouter Fourie i retten.  

Monika Fourie gik amok, da hun blev erstattet med en yngre model. Foto: Privat

Desuden er det kommet frem, hvordan Monika Fourie jagtede elskerinden Hannah Stokes rundt i huset, efter at hun havde hældt det kogende vand ud over hende.

Monika Fouries overfald medførte, at Hannah Stokes blev voldsomt forbrændt på brystet, på halsen og nakken og måtte opereres for en sprængt trommehinde. Monika Fourie er derfor sigtet for uagtsom grov vold mod Hannah Stokes.  

- Jeg var chokeret. Hun jagtede mig rundt i huset, og jeg vidste godt, at vi havde gjort noget forkert ved at have en affære. Men nu hvor chokket har lagt sig, så ved jeg, at jeg ikke havde fortjent den form for behandling, siger Hannah Stokes i retten.   

Selv har Monika Fourie forklaret i retten, at hun ikke kan huske den pågældende aften overhovedet, da hun lider af angst og depression.

24-årige Hannah Stokes blev slemt forbrændt, da hun fik hældt det kogende vand over sig. Foto: Privat

Ægteskabet havde ikke været helt nemt, da ægtemanden er soldat og er blevet såret af flere mineeksplosioner under sine udsendelser til Afghanistan i 2013. Ægtemanden havde mødt Hannah Stokes i sommeren 2016, hvor de to hurtigt havde udviklet følelser for hinanden. 

Da manden første gang indrømmede affæren og sagde, at han ville skilles, reagerede Monika Fourie også voldsomt og græd og sagde, at hun ville kæmpe for at blive sammen, selvom manden erkendte sin affære. 

Men denne gang ville han altså skilles for alvor, og det blev tilsyneladende for meget for Monika Fourie.

Retssagen fortsætter i Plymouth Crown Court.

6 stjernetegn, der ALDRIG skal flytte sammen