Det kan være svært at holde af sig selv og sit udseende, hvis man ikke lever op til de kropsidealer, man konstant bliver bombarderet med. Taryn Brumfitt fra Adelaide, Australien er så ked af sin krop, at hun fælder en tåre, når hun ser sig i spejlet.
Men det skal være slut.
SE OGSÅ: 'Gennemsigtig': Denne badedragt viser mere end nogen anden
Taryn Brumfitt er på en mission. Hun vil overbevise kvinder - og sig selv - om at droppe frustrationerne over ikke at leve op til nutidens krav om tyndere kroppe, perfekte bryster og stramme balder.
Med en dokumentar, hun planlægger at kalde 'EMBRACE', hvorfor så mange afskyer deres egen krop, og hvad man kan gøre for at ændre det mønster.
SE OGSÅ: Kvinder: Derfor boller vi udenom
I den spæde research til dokumentaren bad Taryn Brumfitt 100 kvinder om at beskrive deres krop med ét ord. Blandt svarene lød: 'Kort', 'stumpet', 'ufuldstændig', 'buttet' og sågar 'ulækker'.
Og det er følelser, Taryn Brumfitt kan nikke genkendende til. Den australske kvinde, der er mor til tre, fortæller i sin introduktion til kampagnen, at hun tidligere har stået foran spejlet og fortalt sig selv, hvor ulækker og fed, hun syntes, hun var.
Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning
I begyndelsen af 2013 overvejede hun endda at få lavet nye bryster og få lavet fedtsugning. Men så fik hun en åbenbaring.
- Hvordan skal jeg lære Mikaela (datteren red.) at elske sin krop, hvis hendes mor ikke kan gøre det samme? Hvordan kan jeg opfordre hende til at acceptere og elske de dele af hendes krop, hun ikke kan lide, uden at være en omvandrende modsigelse, skriver Tyran Brumfitt på sin hjemmeside, Body Image Movement.
I det øjeblik besluttede Tyran Brumfitt at lære at leve med den krop, hun har.
Allerede i maj 2013 gik Tyran Brumfitt mod strømmen. Her lagde hun et 'før og efter-billede' på Facebook. Før-billedet viste hende i topform til en bodybuilder-konkurrence. Efter-billedet viste hende, som hendes krop så ud kort efter den tredje fødsel. Billedet fik mere end tre millioner likes. Se det berømte billede under videoen.
Taryn Brumfitt indsamler nu penge, så hendes drøm om en dokumentar kan realiseres. Ifølge Huffington Post er målet at nå 200.000 dollars.
SE TARYN BRUMFITTS INTRO-VIDEO HERUNDER: