Kvinde deltog i nisseleg på nettet: Fik et chok, da hun opdagede, hvem nissen i virkeligheden var

Kasper Rasmussen

365 uger siden

|

23/12/2017
Udland
VietteLLC med nogle af de gaver, hun modtog fra sin nisse.
VietteLLC med nogle af de gaver, hun modtog fra sin nisse.
Nisseleg er sjovt, når din nisse er verdens rigeste mand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danske skoler og arbejdspladser har hvert år besøg af drillenisser, hvor vi giver hinanden små sjove gaver og hilser i løbet af december for til sidst at afslører, hvem drillenissen var. 

Det sociale medie Reddit afholder også hvert år en tradition kaldet 'Secret Santa' (nisseven red.), hvor Reddit-brugere giver gaver til fremmede, de ikke kender. 

I år blev den amerikanske bruger, som kalder sig VietteLLC højest overrasket, da hun fandt ud af, hvem hendes nisseven i virkeligheden var. 

Det skriver dailymail

Det viste sig nemlig, at hendes nisseven var Microsoft-stifter og verdens rigeste mand Bill Gates, som også hvert år deltager i Reddits tradition. Og milliardæren havde gjort sit hjemmearbejde og fundet ud af, at VietteLLC blandt andet er vild med katte. 

Derfor donerede han 4.700 kroner til tre kattehjem, en stor udgave af den kendte kattefigur Pusheen og et broderet billede af sig selv, VietteLLC og flere katte. 

I et indlæg på Reddit skriver VietteLLC, at hun slet ikke opfangede, at det var Bill Gates, der var hendes nisseven. 

- Jeg stirrede underligt på FedEx-fyren (som leverede gaverne), og jeg var så forvirret. jeg fik sagt wwhaaattt på sådan en underlig måde, at fyren begyndte at grine af mig. 

VietteLLC skriver også, at hun i første omgang ikke forstod, hvorfor hun havde modtaget et billede af Bill Gates, før det gik op for hende, at verdens rigeste mand i virkeligheden var hendes nisseven. 

Voldsomt julevejr: DMI udsender stormvarsel