Kvinde dør i biluheld få sekunder efter facebookopdatering

Ronja Ryde

|

28/04/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

32-årige Courtney Sanford fra North Carolina kørte frontalt ind i en skraldebil, mens hun var i færd med at opdatere de sociale medier med selfies og en statusopdatering om, hvor glad hun var, mens hun lyttede til et nummer af popsangeren Pharrell. 

Det skriver Daily Mail

Kvinden krydsede en tæt trafikeret vej, hvor hun ramte en skraldebil og døde af sine kvæstelser. Politiets undersøgelser af hendes mobiltelefon kunne derefter konstatere, at de seneste opdateringer var blevet lagt på facebook sekunder før det fatale sammenstød. 

LÆS OGSÅ: Hvorfor kan du ikke stå stille til Pharrell? Få svaret her

Courtney Sanfords sidste ord til sin familie og sine venner blev dermed: "This happy song makes me HAPPY" (denne glade sang gør mig glad, red.)

Opdateringen blev registreret klokken 8.33 (lokal tid) torsdag morgen, og det første alarmopkald efter ulykken tikkede ind ét minut senere. 

- På kun få sekunder gik et liv tabt blot for at hun kunne fortælle sine venner, at hun var glad, siger politiets talsmand til WGHB.