En marokkansk mand er blevet anholdt, efter at han angiveligt begravede sin date levende - fordi han troede, hun var død.
Det skriver Huffington Post.
Kvinden, 25-årige Mina El Houari, boede i Frankrig, og havde haft en online flirt med den marokkanske mand gennem flere måneder.
LÆS OGSÅ: Hjerteskærende video: Sejlivet hund reddet efter 18 timers levende begravelse
Den 19. maj ankom kvinden til den marokkanske by Fez, hvor hun tjekkede ind på et hotel, før hun omsider skulle møde sin marokkanske date.
På et tidspunkt under daten fik Mina El Houari et ildebefindende, formentlig fordi hun uden at vide det led af diabetes. Derfor besvimede hun og gik i det, der hedder et diabetisk koma, skriver Morocco World News.
LÆS OGSÅ: Vanvittigt fund: 800 døde babyer gemt af vejen i septiktank
Manden, der heller ikke kendte noget til hendes sygdom, troede, at hun af uforklarlige årsager var faldet død om. Derfor tog han den hurtige - og temmelig drastiske - beslutning, at begrave hende i sin egen baghave.
Politiets undersøgelser har siden vist, at Mina El Houari først døde, da hun blev kvalt i sin grav.
LÆS OGSÅ: Ringede til advokat og sendte mail til avis: 'Fuck, nu har jeg slået min kæreste ihjel
Det var hotellet, der fik politiet sporet ind på den levende begravede pige. Da hun ikke var vendt tilbage til sit hotelværelse, ringede de til ordensmagten. Pigen blev efterlyst af sin familie, da de ikke havde hørt fra hende i lang tid, og til sidst blev hendes lig fundet i sin dates baghave.
Marokkaneren er blevet sigtet for uagtsomt manddrab.