"Solen skinnede, mens jeg nød en caffe latte på en cafe, da jeg pludselig panisk begyndte at gennemrode min taske. Ved at se min angst troede mine kollegaer, at jeg havde forlagt min mobiltelefon eller min pung. Men nej, det var meget mere alvorligt. "Jeg har brug for min solcreme" forklarede jeg, mens jeg prøvede at holde min angst væk fra min stemme. Jeg kunne se på deres forbavsede ansigter, at de havde svært ved at tage mig seriøst".
Sådan skriver engelske 34-årige Michelle Dewberry i avisen Daily Mail. Hun forstår sagtens, at hendes kolleger undrede sig over hendes kraftige reaktion. Det var ikke dem, der tidligere i år var blevet ramt af hudkræft i næsen som følge af solens stråler, eller som havde troet, at de skulle dø af sygdommen.
Læs også: Kendt skuespiller advarer mod solarium: - Jeg har kun få uger tilbage
"Solkulør gik jo aldrig af mode trods på trods af advarslerne. For de fleste betyder en brun kulør selvtillid og selvværd. Den sædvanlige reaktion fra venner og kollegaer, når man dukker op brun efter en udenlandsk ferie, er, at kommentere på, hvor godt man ser ud", skriver Michelle Dewberry, som er kendt for at have medvirket i og vundet realityprogrammet "The Apprentice" (2006), hvor en flok spirende forretningsfolk dystede om at komme til at arbejde sammen med milliardæren og business-magnaten Alan Michael Sugar.
På det seneste er hun kommet i medierne for at stå frem og fortælle om sin hudkræft, der sidste efterår startede som en slags bums på siden af næsen, som siden udviklede sig - nogle gange forsvandt den næsten for blot at vende tilbage. Det varede måneder, inden lægerne kom med den hårde dom, som slog den blonde karrierekvinde ud.
Læs også: Henrik skal dø af kræft: Her er ægtepars rørende fortælling
Beskeden om basalcellekræft (hudkræft) kom fuldstændig bag på Michelle Dewberry, som første gang var på udlandsferie i en alder af 18 år og som aldrig har været slemt forbrændt, dog har hun ofte gået efter en brun kulør. Vigtigst af alt troede hun ikke, at solen i Nordeuropa krævede solcreme.
Men den skræmmende oplevelse har lært hende en lektie for livet - som hun ville ønske, hun havde lært mange år tidligere, og som hun meget gerne vil dele med andre.
"De fleste unge kvinder kan ikke se problemet ved at lade sig varme i ansigtet af den blide, britiske sommersol og give dem, hvad de tror, der er en "sund glød". Men, som jeg har opdaget, er der ikke noget, der hedder en sund glød. Og jeg har arret på min næse til at bevise det", skriver Michelle Dewberry, som efter i juli at være blevet opereret for hudkræft endte med et åbent hul i næsen, som plastikkirurger måtte genskabe ved hjælp af hud fra kinden.
Læs også: 60 dage tilbage at leve i: Kvindes utrolige indsats redder kræftsyg kærestes liv i sidste øjeblik
Selvom Michelle Dewberry slap med livet i behold, er der chance for, at kræften vender tilbage. Men Michelle har tænkt sig at give kræften mest mulig modstand.
I dag bruger Michelle altid solcreme med faktor 50 i ansigtet, når hun skal i nærheden af solens stråler.
"Min faktor 50 solcreme er nok den vigtigste ting i min taske. Jeg tager den med, hvor end jeg går, og jeg smører mig fast ind mindst to gange om dagen - mere hvis jeg sidder direkte i solen", fortæller Michelle og sender en reminder til alle sine medsøstre ude i verdenen:
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
"Jeg er ikke tvivl om, at hvis jeg kan få kræft som 34-årig, kan alle kvinder få det".
Basalcellekræft er den mest almindelige form for hudkræft diagnosticeret i Europa. Basale celler er små, runde hudceller, der normalt findes i den øverste del af din hud. Når disse celler bliver til kræft, vokser de ud af kontrol. Den form for kræft ligner et åbent sår eller en rød, irriteret plet og dukker op i det øverste lag i huden. Årsagen er typisk solbadning.
Se billeder af Michelle Dewberry her: