Kærester havde dumt skænderi i byen: James kom hjem til sønderknusende syn 3 timer senere

Emil Ryttergaard

396 uger siden

|

16/05/2017
Udland
Foto: privat
Foto: privat
En ung kvinde ville skræmme sin kæreste under en ferie i Thailand, men det gik det grueligt galt. Den 26-årige britiske kvinde kom sandsynligvis til at tage livet af sig selv ved et uheld.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var et gruopvækkende syn, der ventede James Brum under en ferie med sin 26-årige kæreste Abigail Brown i begyndelsen af januar i år, da han vendte tilbage til parrets fælles hotelværelse efter en bytur.

Det unge kærestepar fra den britiske by Waterlooville i Hampshire var under en tur i feriebyen Phuket i Thailand kommet op at skændes. Det var ikke et voldsomt skænderi, men begge parter var frustrerede, og derfor tog Abigail Brown tilbage til hotellet alene.

30-årige James Brum blev alene tilbage i byen for at lade Abigail Brown ‘falde lidt ned’ efter skænderiet på hotellet.

Men da James Brum kom hjem fra byen tre timer senere, blev han mødt at et traumatiserende syn, skriver britiske Metro. Hans kæreste havde hængt sig selv, og hendes liv stod ikke til at redde.

Abigail Brown var allerede afgået ved døden. 

James Brum ringede straks til den unge kvindes mor Jane Rowland. Opløst af sorg og vantro overleverede han den uforståelige besked til sin svigermor. 

Det var en chokeret kæreste, der fandt den unge kvinde død på parrets hotelværelse. Foto: privat

- James sagde, ‘Abi er gået bort. Vi havde et dumt skænderi. Hun gik tilbage til værelset, hvor hun hang sig selv. Hun er død', fortæller Jane Rowland til Metro.

Abigail Browns mor er fuldstændig overbevist om, at hendes datter ikke havde nogen intention om at tage livet af sig for alvor:

- Jeg tror ikke, at Abi havde tænkt sig at tage sit eget liv.

Hun mener tværtimod, at Abigail Brown og James Brum var meget lykkelige sammen, og at hun bare ville skræmme ham efter skænderiet. 

Jane Rowland fortæller, at hendes datter havde planlagt sin fremtid med sit livs kærlighed James Brum, og at parret skulle have fire drenge sammen. Moderen mistænker derfor heller ikke kæresten for at være involveret i det tragiske dødsfald.

- Selvom James dyrker kampsport, så er han som person mere som en bibliotekar. Han er blid og sød. Jeg kan kunne komme frem til den konklusion, at hun havde fået for meget at drikke, var gal og ville prøve at overbevise ham om, hvor ked af det, hun i virkeligheden var, siger Jane Rowland til Metro. 

Dødsfaldet er siden blevet efterforsket, og det viser sig, at den 26-årige kvinde havde drukket store mængder alkohol inden sin død. Alt tyder på, at hun i sin berusede tilstand ville forsøge at forskrække sin kæreste.

26-årige Abigail Brown blev kvalt og døde under en romantisk ferie i Thailand. Foto: Privat

Retsmedicineren Samantha Marsh har i en rapport vurderet, at dødsfaldet var et uheld, hvilket bakker op om både kærestens og moderens forklaring:

- I forhold til Abi’s historie, så er der ingen tegn på, at hun har forsøgt at gøre noget lignende tidligere, og der var ingen tegn på psykiske lidelser. Jeg tror derfor ikke, at hun bevidst havde tænkt over konsekvenserne af det, som hun gjorde, lød det fra retsmedicineren under sagens høring.

Efter høringen kom de dybt påvirkede forældre med en advarsel til andre unge, der rejser sammen i udlandet:

Forældrene er rystede over deres datters død, og advarer nu andre unge, om at passe på hinanden. Foto: Privat

- Der er ingen at bebrejde i det her uheldige og skæbnesvangre tilfælde, men der er en vigtig pointe. Når unge rejser til eksotiske steder med billig alkohol, så gælder det om at passe ekstra godt på hinanden, siger forældrene til Metro.

Selvmordstanker? Så kontakt Livslinien HER.

Bruden holder godt fast i gommens hænder under vielsen - men hold nu øje med præsten