Jordemoder havde ikke tid til gå på toilettet under nattevagt: 'Det er helt sygt'

Ane Sørensen

387 uger siden

|

17/07/2017
Udland
Foto: Petra Vinberg Linder
Foto: Petra Vinberg Linder
Den svenske jordemoder Petra Vinberg Linder har delt et ærligt billede, som har vakt stor opmærksomhed på de sociale medier de sidste par dage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Jordemoder om natten = har haft tre fødsler. Så er der ikke tid til at tisse eller skifte sanitetsprodukter. Tak og godnat.

Sådan skriver den svenske jordemoder Petra Vinberg Linder til et billede, som hun delte på Facebook fredag den 14. juli.

Billedet viser Petra Vinberg Linders uniform efter en lang nat på jobbet. De hvide bukser har store, røde blodpletter i skridtet. Jordemoderen var blødt igennem.

40-årige Petra Vinberg Linder er nyuddannet jordemoder og tidligere sygeplejerske. Hun arbejder på Södersjukhuset i Stockholm og har været nogle uger på afdelingen, hvis arbejdspres, hun beskriver som uholdbart:

- Man går lidt på autopilot. Men man gør jo alt for kvinderne, som er der, og det betyder blandt andet, at man ikke har tid til at gå på toilettet. Havde jeg gjort det, da jeg trængte til det, så havde kvinden født alene, siger Petra Vinberg Linder til Expressen.

Ifølge Expressen er det ikke første gang, at svenske jordemødre fortæller om lignende forhold. Tidligere på året advarede Jordemoderforeningen om mangel på pladser på landets fødeafdelinger.

Foto: Petra Vinberg Linder

For Petra Vinberg Linder står problemet da også klart; der er brug for flere klinikker og mere attraktive arbejdsvilkår.

Jordemoderens billede har vakt stor opsigt, siden det blev delt på Facebook, hvor det har fået knap 600 reaktioner, mere end 200 delinger og 120 kommentarer fra andre brugere af det populære medie:

- Helt sygt, at man er nødt til at arbejde under sådan nogle omstændigheder i en velfærdsstat. Ikke så underligt, at folk rammer muren, skriver en bruger, mens en anden nikker genkendende til Petra Vinberg Linders historie:

- Helt rigtigt. Jeg har været sygeplejerske siden 1993, og det har altid været et hårdt erhverv.

Sofia Sjöman-Waas er presseansvarlig på sygehuset. Hun fortæller, at der har været meget travlt de sidste par dage. Hvor der normalt bliver født 21 - 22 børn i døgnet, har der ifølge Sofie Sjöman-Wass været tale om flere.

Da hun bliver spurgt, hvad hun mener om Petra Vinberg Linders oplevelse, svarer Sofia Sjöman-Wass:

- Sådan burde det selvfølgelig ikke være. Jeg har ikke fået nogen information om dette, men ledere og ansatte er i kontinuerlig dialog. Det er trist, hvis jordemødre har måttet opleve dette, siger Sofia Sjöman-Wass til Expressen.

Emilys video er set 4 millioner gange: ‘Du har båret autostolen den forkerte vej’

LÆS OGSÅ: Brun uden sol: Nye selvbruner piller skal mindske risikoen for hudkræft

LÆS OGSÅ: Vil du have et pænere smil? Ny forskning afslører at kokosolie bleger din tænder

LÆS OGSÅ: Tab dig nu: Ny receptfri behandling stopper kroppen fra at optage fedt

LÆS OGSÅ: Bliv klar til stranden: Ny teknologi skal gøre det nemt og sikkert at fjerne håret permanent

LÆS OGSÅ: Forskere afslører: Sådan fjerner du poser under øjnene