Hjemmelavet bombe skulle dræbe 500 flypassagerer: Var gemt inden i barbie-dukke

Emil Ryttergaard

382 uger siden

|

22/08/2017
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politi har arresteret to brødre, der ville detonere en bombe gemt i det populære legetøj om bord på et propfyldt fly.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Politiet i Australien har arresteret to libanesiske brødre, der er sigtet at planlægge at sprænge et passagerfly med kurs mod Abu Dhabi i stumper og stykker. 

Mændene skulle angiveligt have planlagt at smugle bomben om bord på flyet ved at skjule sprængstofferne i en barbiedukke, skriver Daily Mail. 

I en stor politiaktion kunne australsk politi, bevæbnet med skarpladte maskinpistoler storme de to brødres adresse og pågribe 49-årige Khaled Kayrat og broderen, 32-årige Mahmoud Khayat, der bor i Australien, men oprindeligt kommer fra Libanon. 

Det er begge anholdt og sigtet for at planlægge et terrorangreb. 

Ifølge politiet skulle bomben medbringes ombord på et jetfly fra Etihad Airways, der skulle flyve en rute fra Sydney til Abu Dhabi. 

Bomben skulle placeres ombord på et fly fra Etihad Airways med kurs mod Abu Dhabi. Foto: Shutterstock

I et samarbejde mellem libanesiske og australske myndigheder, fandt politiet ud af, at en højerestående ISIS-officer havde smuglet sprængstoffer ind i Australien via Tyrkiet. 

Sydney Lufthavn. Foto: Shutterstock

En tredje bror Tarek Khayat havde nemlig skaffet brødrene kontakt til terrornetværket og hjulpet dem med at skaffe bombematerialer. 

Politiet mener, at de to brødre forsøgte at lave en bombe af acetoneperoxid eller TATP, der også blev brugt ved terroranslaget i Manchester 22. maj. 

Eksplosionskraften i en sådan bombe er normalt ikke særlig stor, sammenlignet med andre typer sprængstof.  

Khaled Kayrat. Foto: privat foto

De to brødre blev anholdt i Australien og sigtet for at planlægge et terrorangreb. Foto: privat foto

Men ombord på et fly, der er under tryk i 10.000 meters højde vill eksplosionskraften have været katastrofal. 

Foruden var de to sigtede terrorister også i færd med at udarbejde en anordning, der skulle bruges til at sprede giftgas i Sydney lufthavn. 

Australsk politi afviser dog, at brødrene havde konstrueret en sådan anordning. En tredje bror er sideløbende blevet anholdt i Libanon, imens en bror er på fri fod og den femte bror kæmper for ISIS og opholder sig i den krigshærgede by Raqqa i Syrien. 

Lille pige måtte køres på hospitalet efter voldsom ulykke: Da lægerne ser skaden, finder de en boltsaks frem