'Glad og sund' 4-årig pige døde pludseligt efter at være kollapset foran sin far

Skrevet af Nicolai Busekist

2 uger siden

|

30/04/2024
Foto: GoFundMe
Foto: GoFundMe
En 'sund og glad' 4-årig pige døde pludseligt efter at være kollapset derhjemme foran sin far.

Dagens topnyheder

Den lille Millicent Edwards blev pludselig syg og kollapsede foran sin far. Hun blev hastet på hospitalet, hvor hun blev lagt i kunstig koma. Desværre var der ikke noget at gøre, og den 4-årige pige døde to dage senere.

Det medførte naturligvis, at hendes familie blev meget desperate efter svar på, hvad der skete. Ifølge The Sun kunne lægerne ikke give dem et klart svar på, hvad der forårsagede den lille piges død.

Efterfølgende blev den kun 4-årige pige beskrevet som en 'livlig, venlig og speciel lille pige, der rørte ved så mange menneskers liv'.

En af dem, der valgte at udtale sig efter den lille piges død, var Emma Bell, der er en nær ven af familien. Hun forklarede, at den 4-årige pige var en helt 'vidunderlig' pige.

"Millicent var så lys og klog. Hun var bare vidunderlig. Hun gik til dans på den lokale danseskole, i børnepasning og børnehave, hvor hun havde mange venner, der holdt af hende," sagde hun.

"Hun var elsket af alle, der mødte hende, og vil for altid være savnet."

Ifølge The Sun er det kommet frem, at Millicent, der var fra Alice Springs i Australien, ikke tidligere havde haft helbredsproblemer. Netop derfor kom det også som et stort chok for hele familien, at hun pludselig faldt om.

Familien har forklaret, at den lille pige nærmest ud af det blå 'stoppede med at trække vejret', mens hun var sammen med sin far, Cody Edwards.

Der blev naturligvis udført hjerte-lungeredning på den lille pige, som derefter blev hastet på hospitalet, hvor hun blev lagt i kunstig koma. Umiddelbart derefter blev hun flyttet til Women's and Children's Hospital i Adelaide.

Desværre stod det hurtigt klart, at der ikke var mere, lægerne kunne gøre for hende. Da hun blev flyttet til Women's and Children's Hospital i Adelaide, blev hun erklæret hjernedød, og 'dansede sin vej til himlen' kort tid efter.

"Det skete alt sammen meget pludseligt," fortalte Emma til Yahoo, som i et interview med det australske medie 7News tilføjede: "Hun var en sund, glad lille pige. Forhåbentlig får vi nogle svar."

Milli, der havde tilbragt to år med at rejse rundt i landet med sine forældre i en varevogn, blev begravet få dage senere. Gæsterne blev opfordret til at bære lyse farver for at afspejle den 4-årige pige.

Der blev desuden lanceret en GoFundMe-indsamling, der skulle hjælpe mor Amanda Watt og far Cody med at betale for begravelsen.

"Hvad jeg ikke ville give for at vågne op fra dette mareridt, min lille pige. Vores hjerter er knuste, og vi føler os så tomme uden dig," lød det fra Amanda.