Gæsterne flygter fra SeaWorld efter dyrplageri og dødsfald

Laura Nygaard

9 år siden

|

08/08/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den ellers så populære dyrepark SeaWorld har oplevet et dramatisk fald i besøgende siden 2013, hvor en dokumentar fremsatte anklager om omfattende dyremishandling af spækhuggere og dødsfald blandt trænere.

SeaWorlds overskud er dalet med svimlende 84 pct. siden dokumentaren ‘Blackfish’ udkom, skriver The Guardian. Den beskrev, hvordan de store dyr angiveligt bliver sindssyge og farlige af at leve et liv med masser af træning og meget lidt plads at boltre sig på. Ifølge filmen skulle det have ført til tre dramatiske dødsfald blandt spækhuggernes trænere.

Læs også: Rasende dyrevenner tvinger Bilka i knæ: Må ændre upopulær præmie

Lige da filmen kom ud, mistede parken halvdelen af deres besøgene, og den administrerende direktør blev tvunget til at gå af. Siden har SeaWorld brugt masser af energi på at overbevise befolkningen om, at dyrene har det godt, og at anklagerne i dokumentaren er stærkt overdrevne. Men efter offentliggørelsen af det seneste regnskab, ser det ikke ud til, at det har hjulpet på gæsternes syn på dyreparken.

Læs også: Se billederne: Her redder de strandet spækhugger fra skarpe sten

- SeaWorld er midt i en spionagesag (parken er blevet beskyldt for at have en spion hos dyreværnsorganisationen PETA, red.), dyrene dør i deres bassiner, og tusindvis er imod deres forslag om at bygge et nyt spækhuggerfængsel, så det kommer næppe som en overraskelse, at SeaWorlds regnskab er dykket igen i andet kvartal, siger Jared Goodman fra PETA til The Guardian.

- Familierne vil ikke købe billetter for at se spækhuggere blive drevet til sindssyge i bittesmå bassiner. SeaWorlds økonomi vil, lige som spækhuggerne, ikke komme sig, før forslystelsesparken tømmer deres bassiner og bygger naturreservater ved kysten.

Se traileren til Blackfish her:

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: