Selv om de er flygtet fra krig og fattigdom, så har beboerne på et svensk asylcenter svært ved at finde ro og fred i den ellers lille rolige by Allvesta i Småland.
- I første omgang troede vi bare, at det var børn, der fandt på historierne, men så begyndte voksne også at høre lyde og se ting, siger en af flygtningene til Sveriges Radio.
Det skulle eftersigende dreje sig om lamper, der tænder og slukker uden grund. Døre, der låser sig op af sig selv. Brusere, der tænder af sig selv.
I alt 35 af stedets 54 beboere har forladt stedet – de er gået hen til et andet asylcenter i området.
Læs også: Mystisk fotografi viser menneskeskygge på øde gade
Problemet er bare, at den svenske integrationsstyrelse ikke har flere ledige boliger og sengepladser, som de kan tilbyde de skræmte beboere. Det skriver Nyheter24.
Magnus Petersson er chef for centret, og han mener, at lydende fra træerne i skoven er med til at skræmme beboerne – og der dermed ikke er tale om 'rigtige spøgelser'.
- Der har været meget stormvejr og blæst, hvilket sikkert kan opfattes som lidt skræmmende, siger Magnus Petersson til Kvällsposten.
Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: