Fire-årig pige donerer sit lange hår til børn med kræft

Skrevet af Lotte Sørensen

17/06/2014

Dagens topnyheder

Britiske Evie-Leigh Austin havde i en alder af kun fire lange prinsesselokker ned til hoften. Hiun elskede sit hår og legede ofte, at hun var Rapunzel.

Da hendes bedstefar fik en dødsdom i form af lungekræft, forklarede mor Sarah-May Austin den lille pige mere om kræft. Blandt andet at der var små børn, der var så syge, at de tabte deres hår.

Læs også: Smukt venskab: Femårig dreng ofrer sig for kræftsyg ven

- Hun elsker sit hår og blev meget ked af det, da det gik op for hende, at der var små piger, der ikke havde noget hår overhovedet. Hun var fast besluttet på, at det skulle klippes. Hun sagde, at hun ville få de syge piger til at smile og føle sig som prinsesser, som hun selv gør, siger Sarah May til Daily Mail.

Moderen var dog oprindeligt i mod det, da hun er mindst lige så glad for det lange hår, som Evie-Leigh er. Men i samråd med faderen blev de enige om, at hvis datteren ville give håret til velgørenhed, skulle hun have lov til det.

Læs også: Har indsamlet 2,2 mio. kr.: Seks-årig skriver bog for at redde syg ven

- Da det kom til selve klipningen, tog hun et roligt, men jeg var ved at græde. Men nu synes jeg, at det klæder hende. Hun ligner en stor pige, siger hun.

Evie-Leigh doneret over 35 centimeter hår, som vil blive blandet med andet hår og lavet til en paryk. Samtidig har hun samlet penge ind til yderligere tre parykker til kræftramte børn.

- Hun har gjort noget smukt, og vi er meget stolte. Hun har gjort noget utroligt for sin alder. Hun er en uselvisk lille pige, som vil gøre verden til et bedre sted.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se hvordan lille Evie-Leigh ser ud nu med sit korte hår herunder.