Ved retten i fredags blev 26-årige Tyler Deutsch fra Tacoma Washington fundet skyldig i groft overfald af et barn. Det skriver myfox8.com.
Anklagerne argumenterede for, at Tyler Deutsch på den skæbnesvanger dag i maj 2013, hvor han var alene hjemme med sin seks uger gamle datter, tæskede hende, inden han puttede hende i fryseren i sin trailer.
LÆS OGSÅ: Træt far lagde baby i fryser
Årsagen, til den voldsomme behandling, var angiveligt, at faren ville tage en lur, men datteren ville ikke stoppe med at græde. Derfor tog han sin datter, som kun var iført ble, og smed hende i fryseren.
Det var først, da Tyler Deutsch hørte sin datters mor vende tilbage til traileren, at han tog barnet op af fryseren. Den lille pige lå ca. 90 minutter i kulden.
Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning
Datteren havde blærer på huden og en livstruende kropstemperatur på 28,8 grader. På hospitalet lykkedes det at redde den lille nedkølede pige, som både havde hovedskader, en brækket arm og et ben.
Ifølge anklagerne måtte moren ikke ringe 911 for faren, fordi faren frygtede for konsekvenserne. Derfor måtte moren løbe over til naboen for at få hjælp.