Fantastiske billeder viser sjældent fænomen: Det sker ved 1 ud af 80.000 fødsler

Skrevet af Kirstine Petersen

12/03/2016
Det gik fuldkomment, som det skulle. Alle har det godt, og fødslen var unik på alle måder.

Dagens topnyheder

Den californiske fotograf Robin Baker har vundet mange priser for sine billeder fra diverse kvinders fødsler.

Hun er god til at tage fødselsbilleder, og har været med til mere end 70 af slagsen, men der er alligevel nogle fødsler, der overgår andre.

En af dem har hun delt sine billeder af for nyligt, hvilket har taget nettet med storm.

Parret, Robin var ude hos, havde valgt at gennemgå en hjemmefødsel. De har allerede ét barn, som også kom til verden i deres hjem, så på den vis er de erfarne i forhold til hjemmefødsler.

Læs også: Anna fødte derhjemme: Hospitalet gjorde mig utryg

De ”alarmerede” et hold af læger, da fødslen gik i gang, som dog ikke nåede at komme, før begge fødsler var overstået, og der kun var moderkagerne tilbage.

Først kom baby A, og en halv time efter kom baby B.

 

Den sidste baby kom dog til verden inde i sin fosterhinde, hvilket ingen af forældrene eller fotografen havde set komme.

 

Det sker yderst sjældent, men ved 1 ud af 80.000 fødsler kommer barnet til verden inde i fosterhinden.

Hinden sikrer, at barnet svømmer i fostervand inde i maven, og dermed holder en nogenlunde stabil temperatur. Normalt går der hul på hinden inde i maven – enten naturligt eller ved at jordemoderen prikker hul, så fødslen sættes i gang.

Moderen kunne dermed i dette tilfælde selv prikke hul ind til babyen, som nogle eksperter mener ikke selv opdager at være blevet født, så længe barnet befinder sig inde i hinden stadigvæk.

Antallet af gravide, der får kejsersnit er højere blandt tvillingemødre end blandt gravide med et barn i maven, og i USA får cirka 75 procent af alle tvillingemødre således kejsersnit.

Dertil kommer, at hjemmefødsler er usædvanlige, hvorfor denne fødslen var noget særligt på så mange måder, mener Robin Baker.

Tillykke til den lille familie.

 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: