Familie havde ingen anelse om, hvad deres hund havde gjort - så læste de sedlen i halsbåndet

Ane Sørensen

373 uger siden

|

25/10/2017
Marolyn Diver blev straks bekymret, da hendes gamle hund kom hjem med et skilt rundt om halsen. Men da hun læste skiltet, blev hun virkelig lettet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den newzealandske hundeejer Marolyn Diver blev for nylig vældig bekymret, da hendes 12-årige sheepdog Louie pludselig var forsvundet.

Louie plejede at holde meget af at gå på opdagelse omkring familiens landejendom. Men med årene var han blevet træt, eventyrlysten var aftaget, og han holdt sig tættere på hjemmet.

Det skriver The Dodo.

Men en dag, da Marolyn Diver kom hjem, var Louie væk. Familien frygtede, at den gamle hund ikke kunne finde hjem igen. Men i løbet af eftermiddagen vendte Louie tilbage med en hilsen i sit halsbånd.

Først blev Marolyn Diver ængstelig, da hun frygtede, at det kunne være en advarsel eller besked om, at Louie havde lavet ballade.

- Han så så udmattet ud og var nærmest kollapset. Vi var bekymrede for, at nogen kunne have såret ham. Men da jeg havde læst beskeden, følte jeg en utrolig lettelse, så smeltede mit hjerte, siger Marolyn Diver til The Dodo.

Foto: Marolyn Diver 

På skiltet stod der:

- Louie er dagens helt. Han førte mig til Maddy, som var i nød og sad fast under en bunke af grene. Hilsen Rob.

Rob er en landmand, som bor i nærheden med sin hund Maddy. Tidligere på dagen, kunne han ikke finde Maddy. Louie virkede meget insisterende på, at Rob skulle følge efter ham. Den gamle hund førte Rob lige til træet, som holdt Maddy fanget.

Foto: Marolyn Diver 

Rob besluttede sig for at sende en hilsen med Louie hjem, så han ikke fik ballade, fordi han kom sent hjem. Han belønnede desuden Louie med en håndfuld hundekiks. 

Takket være Louies insisteren slap Maddy heldigvis uskadt fra den voldsomme hændelse. 

Marolyn Diver og hendes forældre hentede Louie på et dyreinternat, da han bare var en lille hvalp. Lige siden er deres kærlighed vokset til den gamle hund, som de er meget stolte af:

- Det har ændret den måde, jeg ser ham på. Og jeg tror, mine forældre har det på samme måde. Jeg er så stolt af ham, siger Marolyn Diver til The Dodo.

Hundefrisør åbner midt om natten for at hjælpe: Tre timer senere er forvandlingen total