Emma blev distraheret af X Factor under sex: Rev sin mands penis til blods

Emil Ryttergaard

369 uger siden

|

26/10/2017
Under en kærlig elskov blev kæresten så optaget af sit yndlingsfjernsynsprogram, at hun pludselig rev voldsomt i sin mands penis.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke altid at timingen passer sammen, når man lige er i ‘stødet’. 

Nogle gange kan man jo blive frygtelig liderlig og elskovssyg lige midt i ‘Den Store Bagedyst’ og så må man enten slukke fjernsynet eller holde sig i skindet. 

Medmindre at man altså forsøger at blande fjernsynskiggeri med et put, hvilket Emma Pearce og hendes forlovede Allan Blake fra Cornwall forsøgte en skæbnesvanger dag i 2013, skriver Daily Mail.

Men under et rigtig dejligt dyt i bamsen og et meget spændende afsnit af den engelske udgave af X-Factor gik det  helt galt. 

For midt i akten, blev Emma Pearce så opslugt af programmet, at hun kom til at flytte sig voldsomt og rive i Allan Blakes bandit, så blodet stod ud til alle sider.

- Allans hoved blev ved med at blokere for fjernsynet. Jeg ved ikke helt hvordan det gik til, men jeg fik vristet mig til siden, da dommerne læste resultaterne op, og det gjorde ondt på Allan. 

- I det næste øjeblik var der blot blod alle steder, siger Emma Pearce, der forbandt den skadede soldat ind på badeværelset, imens hun ringede til den britiske akuttelefon.

Emma sagde ja til sex, så længe hun kunne se X-Factor.Foto: Emma Pearce/facebook

I den anden ende af røret bad lægen beskrive på en skala fra et til ti, hvor ondt det gjorde, hvorefter kæresten sagde:

- Hvad fanden tror du egentlig selv? 

Allan Blake måtte tage smertestillende og næste dag kunne lægen konstatere, at han havde sprængt sin penisstreng, der medicinsk hedder frenulum, og som er det lille hudbånd, der holder huden fast ved penishovedet. 

- Vi fik at vide, at vi ikke måtte dyrke sex igen, før at det var helet fuldstændig, hvilket tog en hel måned. Men Allan jokede til doktoren og sagde, at jeg ikke måtte komme i nærheden af ham nu, siger Emma Pearce til Daily Mail.

Parret kan i dag grine af den sjove oplevelse. Foto: Emma Pearce/facebook

Parret har været sammen de sidste seks år, og har en søn sammen, så de kunne begge se det sjove i situationen hos lægen. 

- Jeg grinede også selv hos lægen, og vi sammenlignede det med den film Teeth, hvor en pige har tænder i sin skede, siger Emma Pearce. 

Den uheldige oplevelse har dog ikke rystet parret, der nytårsaften sidste år fik en lille søn sammen. Men de er bevet mere forsigtige, siger Emma Pearce. 

- Jeg følger stadigvæk fanatisk med i X-Factor, og nu ved Allan at han ikke skal forstyrre mig, siger hun til avisen.  

Kommende mor deler billede efter scanning - nu kaldes babyen for ‘ren ondskab’