Brittany om sit planlagte selvmord på lørdag: - Jeg har udsat min død

Sol Stoffregen

|

30/10/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Brittany Maynard er blevet kendt verden over for at annoncere på sociale medier, at hun ville gøre en ende på sit liv den 1. november, men nu har den amerikanske kvinder valgt at ændre på den store beslutning i sidste øjeblik. Det skriver CNN.

To dage før 29-årige Brittany, der har uhelbredelig hjernecancer, havde planlagt at tage sit eget liv med medicin, meddeler hun, at tiden ikke er den rette.     

Læs også: Denne kvinde skal dø den 1. november

- Jeg har det stadig godt nok, og jeg har stadig så meget glæde ved at være sammen med min familie og mine venner, så det virker ikke som det rigtige tidspunkt endu, siger hun til CNN.

Men Brittany fra Oregon er stadig fast besluttet på, at hun selv vil bestemme, hvornår og i hvilken stand hun skal herfra.

- Dagen vil komme, fordi jeg kan mærke, at jeg bliver mere syg. Det sker hver uge, fortæller Brittany til CNN.

Læs også: Skal dø på lørdag: Brittany får sit sidste ønske opfyldt

TIlbage i april gav lægerne Brittany seks måneder at leve i, da de diagnosticerede hende med en særlig aggressiv form for hjernecancer. Da den barske virkelighed stod klart for den unge kvinde, som har mand og familie, besluttede hun, at hendes liv skulle ende, mens hun havde det godt. 

I en video har den unge, syge kvinde forklaret sit valg, som har mødt en del kritik, og mere end ni millioner har set hendes tale på YouTube.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

Brittany har ikke sat dato for en ny dødsdag, men hun vil ikke vente for længe.

- Det værste, der kan ske for mig, er, at jeg venter for længe, for jeg prøver at få det bedste ud af hver dag, forklarer Brittany til CNN.