Britta fik klamt billede i metroen: Nu advarer hun andre mod den nye ulækre trend

Henrik Rothenbücher

66 uger siden

|

27/07/2023
En kvinde blev chikaneret i metroen, fordi hun ikke var opmærksom på denne almindelige funktion på mobilen.

Dagens topnyheder

Det var en almindelig aften i juli, da den 28-årige Britta Carlson var på vej i metroen og skulle til koncert i den amerikanske storby New York. 

Pludselig vibrerede mobilen i tasken, hvor der gemte sig en underlig besked. 

‘iPhone 1 vil gerne dele en besked med dig’, stod der på displayet, men da Britta Carlson accepterede anmodningen, tonede et chokerende billede frem på skærmen, skriver nypost.com

"Det var et stort nærbillede af en ulækker penis, og det føltes som om, at nogen lige havde blottet sig for mig," siger Britta Carlson til nypost.com. 

Billedet havde titlen ‘Straw’, (sugerør på dansk, red.) og afsenderen var anonym. 

Den 28-årige kvinde knyttede telefonen ind til sig, og kiggede forvirret rundt i metrovognen, men kunne ikke finde gerningsmanden. 

Den funktion som gerningsmanden brugte til at sende billedet med hedder AirDrop og benytter iPhone brugeres bluetoothforbindelser til at sende små billeder eller filer på kort afstand. 

"Jeg havde ingen anelse om, at nogen kunne finde på at bruge den funktion på den måde," siger Britta Carlson til avisen.

Funktionen kan være nem at overse, hvis man ikke er særlig mobilhandy. Men der findes en nem måde at beskytte sig mod de vildfarne nøgenbilleder, hvis man ejer en iPhone. 

Ved at trække en finger op på din låste hjemmeskærm på iPhone, kommer der en menu til syne, og cirka i midten findes der et blåt cirkelformet logo, hvor der står AirDrop. 

På hjemmeskærmen kan man med en finger trække op og få den følgende menu frem. Her skal man derefter trykke på AirDrop-ikonet. Foto: Dagens.dk

Ved at trykke på logoet, kommer der en ny menu frem, og her kan du vælge om du vil kunne modtage beskeder via AirDrop fra dine kontakter, fra Alle eller slå funktionen fra. 

I menuen kan man vælge om man vil modtage billeder fra 'Alle' eller 'Kun kontakter' eller vælge at slå funktionen helt fra. Foto: Dagens.dk

På den måde kan du gardere dig mod beskeder eller nøgenbilleder, og hvis telefonen bruges af børn eller unge, kan funktionen også være en nem løsning at sikre sig mod anonyme henvendelser.

Britta Carlson er ikke den eneste, der har oplevet, at den ellers smarte fildelingsfunktion på iPhone er blevet misbrugt. 

35-årige Frankie Nevich var også blevet antastet digitalt af en mand i metroen i New York. 

"Jeg havde sådan en lyst til at slå gerningsmanden lige i mundtøjet for at sprede sine kønsdele ud til telefoner, der potentielt kunne være ejet af børn," siger han til avisen. 

AirDrop funktionen findes på nyere iPhone-mobiler siden 2013, og Apple, der producerer telefonen, har ikke ønsket at udtale sig til nypost.com i forbindelse med sagen.