Hvor langt skal man gå for at få sin største drøm opfyldt?
Tør man sætte sit liv over styr, overbelåne sit hus eller risikere forholdet til sin partner for noget, som måske aldrig sker?
De tanker har Louise Warneford på 48 år fra den engelske by Swindon sikkert også haft undervejs på sin rejse mod at blive mor. Men hun kan heldgivis se tilbage på 'turen' med vished om, at prøvelserne var det hele værd.
Sidste år fødste hun nemlig endelig sin søn William efter 18 ufrivillige aborter.
Louise kunne endelig føde sin søn i juni 2016. Foto: Polfoto/Caters
Sammen med sin 55-årige ægtemand Mark Warneford har hun forsøgt at undfange et barn siden 2001, men har været ramt af sort uheld.
18 gange har Louise Waneford aborteret, og forsøgene med kunstig befrugtning er sammenlagt løbet op i en regning på over 665.000 kroner.
I 2010 var parret klar til at give op, da lægerne fandt ud af, at Louise Warnefords krop aktivt modarbejdede hendes graviditeter.
Hendes krop udløste ‘dræberceller’, der er en underkategori af kroppens hvide blodceller, der angreb og nedbrød hendes egne fostres udvikling.
Men parret gav ikke op, og Louise Warneford gav graviditeten et sidste forsøg og deres læge mente, at parrets eneste udvej var at indsætte et befrugtet donoræg, som kunne gribe fat og udvikle sig.
Med en alder på 47 år ville mange klinikker i England til sidst ikke behandle kvinden, og derfor måtte parret tage til en privatklinik i Prag.
Og det skæbnesvangre sidste forsøg viste sig at give pote, for efter 37 ugers nervepirrende graviditet kunne Louise Warneford endelig føde sønnen William i juni 2016, der er en sund og rask dreng.
Efter 18 aborter og over 600.000 kroner til lægeregninger, lykkedes det endelig. Foto: Polfoto/Caters
- Mark og jeg har forsøgt at få et barn, siden jeg var 32 år. Vi har haft 18 aborter og brugt over 665.000 kroner, men når vi kigger på William nu, så var det alt værd, siger Louise Warneford til avisen.
De store omkostninger ved at stifte familie rører ikke parret særlig dybt, for de har prioriteret et barn fremfor alt andet.
Alderen kan godt mærkes, da Louise bliver hurtigere forpustet, når hun skal lege med sin søn. Foto: Polfoto/Caters
- Vi satte vores eget liv på pause, så vi kunne få vores drømmebarn. Vi har gemt pengene over de første 16 år, hvor vi prøvede uden held. I den tid levede vi meget sparsomt og gik ikke ud. Vi ville nemlig hellere have et barn end bruge af pengene, siger Louise Warneford til Daily Mail.
I dag nyder familien hinandens samvær, selvom at Louise Warneford godt kan mærke, at hun ikke er helt ung længere, når hun skal lege med sin søn.
- Min krop er jo ikke helt så ung som den har været, så det tager mig lige lidt længere tid at fange ham, når han løber rundt, men det er bare det hele værd, siger hun til Daily Mail.
Erika kunne ikke få fat i lille datter under brand i sit hus: Så gjorde brandmændene en vild opdagelse
