15-årige Nickolas blev voldsomt forbrændt i søvne: Nu advarer han mod livsfarlig leg

Emil Ryttergaard

381 uger siden

|

01/09/2017
En ny trend blandt børn og unge kan være livsfarlig, hvilket 15-årige Nickolas skulle sande.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Børn og unge har altid ‘leget’ på grænsen til det dumdristige, men den seneste trend, ‘Hot Water Challenge’ er en helt og aldeles modbydelig form for leg blandt unge. 

Den farlige ‘leg’ tager sit udspring i nettet, hvor unge har delt videoer af hinanden, hvor at de varmer vand i mikrobølgeovne og enten skal drikke vandet selv eller kaste det efter andre, skriver Daily Mail.  

Det var netop det som 15-årige Nickolas Conrad fra den amerikanske stat Arkansas blev udsat for, da han for få dage siden sov sammen med en gruppe af seks venner, der midt om natten hældte det kogende vand ud over den sovende 15-årige. 

Teenageren sagde, at huden nærmest rullede af hans hals, og da teenageren næste dag kom hjem igen, havde ingen taget drengen med til lægen. Da drengen vendte hjem, så moderen skaderne på huden og tog sin søn på skadestuen, hvor lægerne fandt ud af, at han havde fået flere første- og andengradsforbrændinger.  

- Jeg kunne mærke den her virkelig varme smerte, og så vågnede jeg og begyndte at skrige og græde. Det var den værste smerte, jeg nogensinde har oplevet, siger Nickolas Conrad, der også fortæller, at han blev brændt med en lighter, hvilket har fået teenageren til at vende ryggen til sine ‘kammerater’.

Nikolas Conrad beskriver smerten som den væreste, han nogensinde har oplevet. Foto: Youtube

- Jeg vil bare lade dem passe sig selv. Vi er ikke venner længere og bliver det ikke igen, lyder det fra Nickolas Conrad til THV11.  

Forældrene har ikke anklaget nogen af drengene i sagen, men da Nickolas mor hørte om den farlige dille blandt de unge, blev hun meget urolig. 

Huden på Nickolas hals krøllede sig nærmest sammen, da det kogende vand ramte ham. Foto: Youtube

- Jeg troede først, at han havde haft et uheld, men da jeg hørte, at det var blevet gjort bevidst, blev jeg virkelig bange, siger Nickolas mor, Mickey Conrad til THV11. 

Han er dog blot det seneste offer i den farlige trend, hvor også en 11-årig pige i New York tidligere i august blev overfaldet med kogende vand og blev slemt forbrændt i sit ansigt, skuldre og hals.  

Her sigtede politiet siden en tolvårig pige for overfaldet, som indrømmede, at hun havde begået forbrydelsen 

Se selv videoen med Nickolas Conrads brandsår her: