14 skolebørn blodigt såret, efter at muskelhund så rødt og gik bersærk på legeplads

Christina Ledertoug

444 uger siden

|

19/05/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I den engelske by Blyth blev 14 børn såret onsdag aften, da en hund gik til angreb og vendte en stille villavej til en ”krigszone”, hvor børn lå såret og tilskadekomne på græsset, mens de ventede på lægehjælp.

Ni af børnene blev bragt til hospitalet, men heldigvis var ingen af de tilskadekomne i alvorlig fare. Det skriver det engelske medie Mirror.

Mindst ét barn, 10-årige Katelyn Willshire, måtte dog opereres som følge af sine kvæstelser efter hunde-angrebet.

Angrebet stod på i 45 minutter, før en far så, hvad der foregik. Det lykkedes ham at overmande hunden og holde den nede, indtil politiet kom.

Den aggressive hund er nu i politiets varetægt, og befinder sig i en kennel, skriver mediet.

Læs også:To kvinder luftede hund, da de gjorde skrækkeligt fund i hestestald

Til Chronicle Live fortæller moderen Sheryl Allison, hvis 12-årige datter Demi Basnett var i parken, om episoden.

- Hunden angreb omkring 14 børn, og det var det som et terrorangreb. Der lå sårede børn over det hele, som var det en krigszone. Ingen af mine børn blev bidt, gudskelov. Der var børn, der forsøgte at redde andre børn, da hunden gik amok. Men hver gang de forsøgte at hjælpe blev de bidt, siger hun.

I dag torsdag har ordensmagten anholdt hundens ejer, en 37-årig kvinde, som havde taget hundens mundkurv af og sluppet den løs i parken.

Politiet er nu i gang med at undersøge hele hændelsesforløbet, og hvorvidt den kvindelige ejer skal sigtes for sin uagtsomhed.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: