Izabel Laxamana mistede livet den 29 maj, da hun begik selvmord fra en bro i Tacoma i Wahsington.
Den kun 13-årige pige kæmpede med mobning – både i skolen og tilsyneladende også på hjemmefronten. Det skriver Jezebel.com.
Flere af Izabel Laxamanas venner beskylder pigens far for at være skyld i selvmordet. Han lagde for nylig en video op, hvor han viste omverdenen, at han havde klippet håret af sin datter som straf for, at hun havde overtrådt nogle regler i hjemmet.
Læs også: Mor magtesløs efter mobbevideo: De brændte Amalies billede
Videoen er slettet af YouTube, hvor han gjorde videoen tilgængelig, men vennerne har filmet en afspilning af samme, hvor man hører faderen sige:
- Konsekvensen af at opføre sig så dårligt, mand. Du mistede alt det smukke hår. Var det det værd?, spørger faderen.
- Nej, svarer Izabel Laxamana sin far.
- Hvor mange gange advarede jeg dig?, spørger han igen sin datter.
- Mange gange, siger hun.
Se vennernes video nedenfor.
Vennerne er naturligvis i sorg og udtrykker vrede over for faderens opførsel. De har nu lavet en indsamling til Izabels begravelse samt en side, der skal bringe “retfærdighed for Izabel” ved at få straffet faderen.
Ved pigens skole lægger venner og bekendte blomster som et minde om den alt for korte tid, Izabel gik der.