12-årig pige gravid efter voldtægt: Nu vil advokat tvinge hende til at beholde barnet

Emil Ryttergaard

385 uger siden

|

31/07/2017
Den 12-årige pige blev udsat for et seksuelt overgreb af et familiemedlem og fik efterfølgende rettens tilladelse til at få en abort. Men det vil en lokal advokat have sat en stopper for.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I mange stater i USA er abort ikke på samme måde en naturlig rettighed for kvinder, som det er i Danmark og mange andre lande. 

Officielt har aborten været fri i USA siden 1973, men kvinders mulighed for at få abort er vidt forskellig fra stat til stat, hvor der er forskellige restriktioner, krav og regler, der i nogle tilfælde forhindre gravide kvinder i at træffe et selvstændigt valg.

I den amerikanske sydstat Alabama får en sådan sag stor opmærksomhed netop nu, efter at en advokat forleden holdt et pressemøde, hvor han advokarede for, at en gravid pige skal føde sit barn, selvom hun blev voldtaget og kun er 12 år gammel.

Pigen havde søgt tilladelse til at få en abort af en dommer, da hun var blevet gravid grundet en voldtægt begået af et nært familiemedlem.

- Staten er til for at beskytte uskyldige liv. Retten har ment, at denne pige er gammel nok til at beslutte, at hun kan slå sit eget barn ihjel i livmoderen. Har nogen fortalt hende om konsekvenserne i deres mørkeste, reneste form? lyder det fra lokale advokat Win Johnson, der mener, at staten har ‘fejlet’ i denne sag ved at tillade en abort.

Advokaten mener, at pigen er for ung til at beslutte, hvorvidt hun skal have en abort, og han mener, at ‘hendes beslutning nu vil påvirke hendes samvittighed senere i livet’. 

12. juli fik pigen ellers rettens tilladelse til at få en abort, da pigen fik dispensation fra statens abortlovgivning, hvor mindreårige skal have skriftlig tilladelse af deres forældre for at få foretaget en abort. 

Win Johnson foreslår i stedet, at loven ændres, så offentlige anklagere nemmere kan protestere mod dispensation for mindreårige gravide og dermed påvirke mindreåriges ret til abort.  

Familiemedlemmet, der stod bag det seksuelle misbrug, er blevet sigtet for voldtægt, men retsakterne er lukket for offentligheden grundet pigens unge alder. 

Derfor vides det ikke, hvilket familiemedlem der er tale om, og hvilken del af Alabama pigen kommer fra.

Da hun blev voldtaget, boede pigen hjemme hos sin mor, stedfar, fire søskende og en onkel, men hun er siden blevet fjernet fra hjemmet af de sociale myndigheder.

Med til Win Johnsons pressemøde var også Lorie Mullins, der som leder af den lokale graviditetsklinik COPE, der også er stærkt utilfreds med rettens beslutning. 

- Jeg har talt med hundredevis af unge kvinder, der stod i samme eller lignende situationer. Der er ikke nogen rigtig beslutning i denne sag. Jeg kan kun sige, at pigens liv ikke bliver bedre efter en abort, uanset hvad der sker, lød det fra Lorie Mullins.

Hør Win Johnson og Lorie Mullins argumentere for deres kontroversielle synspunkter herunder.