Jesper er sur på banken: Nægter at betale af på kæmpe gæld

Ane Sørensen

400 uger siden

|

18/04/2017
TV
Foto: TV3
Foto: TV3
Jesper fra Roskilde nægter at betale af på sin store gæld, der vokser med mange tusinde kroner hvert år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Realkreditlån, banklån, kassekredit, banklån fra et tidligere firma, gæld til skat, gæld til to private venner og et lån til at købe iPads.

Samlet skylder Jesper fra Roskilde omkring 1.444.000 danske kroner væk. Men Jesper er vred på sin bank, fordi han ikke kan få opdelt den gæld, som han hæfter for med en tidligere partner. 

Derfor nægter Jesper, som er alenefar til tre piger, at betale af på mere end halvdelen af deres fælles lån. 

- Det eneste krav jeg havde var, at jeg gerne vil betale min del af det, men det skal kun være halvdelen, siger Jesper, som venter på et udspil fra sin bank, efter han med egne ord har spillet bolden over på deres banehalvdel.

Som situationen er i øjeblikket, har Jesper derfor en misligholdt gæld på 9.300 kroner hver måned - det beløb, som han skulle have betalt af på sin gæld, der i stedet vokser med 51.600 kroner i renter hvert år.

Hør Jesper fortælle om sin gæld i klippet lige herunder.

Efterhånden er gælden blevet så stor, at Jesper har været nødt til at bede om hjælp:

- Jeg har det rigtig skidt med, at min gæld den stiger. Der er jo derfor, jeg står her nu. For at komme videre med det, kan man sige. Inden den bliver så bundløs, at jeg ikke komme af med den, siger Jesper. 

I aftenens afsnit af Luksusfælden er eksperterne derfor taget til Roskilde i et forsøg på at hjælpe Jesper med at få styr på økonomien. Se dem tale med Jesper i klippet lige herunder og se resten af programmet i aften klokken 20.00 på TV3.