De kreative evner er store hos alverdens it-svindlere, når de foran computerens kolde lys skal finde på nye og udspekulerede metoder til at få fingrene i de mange penge, som vi danskere bruger på nettet.
Dagens.dk har kigget nærmere på de mest udbredte svindelnumre i cyberspace, hvor falske butikker er en af de nyeste snydemetoder til at franarre folks penge.
Der er masser af penge at finde på internettet. Sidste år brugte danskerne 80 milliarder kroner i de virtuelle butikker.
- De kriminelle følger derhen, hvor penge er, siger Toke Mølgaard, kommunikationschef hos e-mærket, til Dagens.dk.
Hold øje med sprogbøffer
Digitale fupnumre er langt fra et nyt fænomen.
Et af svindlernes ældste tricks er de såkaldte nigeriabreve, der har fundet vej til mange danske indbakker.
I mailen forklarer afsenderen, at vedkommende har en bankkonto med millioner af kroner på, og de søde summer kan modtageren få del i, hvis vedkommende altså først overfører penge til en nigeriansk bankkonto.
Det lyder for godt til at være sandt – og det er det også.
De vestafrikanske e-mails er typisk skrevet på engelsk, men de udenlandske svindlere benytter sig ofte af maskiner, der kan oversætte den længere smøre til dansk.
- En indikator for fup er masser af sprogbøffer og åbenlyse grammatiske fejl, siger Toke Mølgaard.
Falske mails fra SKAT og Nets
Der er også god grund til at være skeptisk, hvis man i indbakken modtager det glade budskab om, at man skal have overskydende skat tilbage.
En falsk skattefar står nemlig bag henvendelse, der forsøger at vriste kontooplysningerne ud af modtageren.
Samme skepsis er også god at have, hvis man modtager en snyde-mail om, at man har fået sine NemID-koder suspenderet på grund af en fejl, og at man derfor skal tage et fotografi af ens nøglekort, hvilket sammen med brugeroplysninger og adgangskoder skal gives til afsenderen. Det er snyd og humbug.
Fupbutikker
Hvad der ligner populære og kendte internetbutikker kan i virkeligheden være en svindlers værk.
Denne nye metode til at fuppe pengene fra folk går ud på, at it-snydepelsen skaber en webbutik, der grafisk nærmest er identisk med den ægte butik.
Læs også: Avis: Russiske hackere læste Obamas e-mail
Når brugeren indtaster sine kontooplysninger snupper efteraber-butikken oplysningerne.
Hos e-mærket, der er en mærkningsordning for sikker nethandel, har man registeret over 1.100 danske fupbutikker, hvis bagmænd sidder på den anden side af kloden.
- Vi danskere er meget interessante for de kinesiske bagmænd, fordi vi er et af de folkefærd, der handler allermest ind på nettet, siger Toke Mølgaard.
Folkene bag e-mærket har derfor lavet en guide til, hvordan man spotter fupbutikkerne. Den kan læses her.
Snyd med sommerhuse
Der er også god grund til at være oppe på dupperne, hvis man snart skal leje et feriehus.
Sidste sommer fik politiet flere anmeldelse fra borgere, der var blevet snydt for op imod 30.000 kroner ved at leje ferieboliger på nettet.
Tricket foregik ved, at svindlerne sikrede sig adgang til hjemmesider for udlejning af ferieboliger eller til udlejerens e-mail.
It-svindlerne kunne herefter kommunikere med de mennesker, der gerne ville booke ferien på nettet, og på den måde endte pengene i hænderne på de falske udlejere.
Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:
