Ejer du en iPhone 5 eller en ældre model? Så dør den snart

Emil Ryttergaard

393 uger siden

|

08/06/2017
Teknologi
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Når Apple sender den næste opdatering af sit styresystem IOS på gaden, så kan det være på tide at købe en ny telefon, da ældre iPhone-modeller ‘dør’.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er stor forskel på, hvordan mennesker anskuer deres mobiltelefon. 

Nogle ejer den nyeste topmodel, der er pakket ind i vat, og som jævnligt bliver pudset, mens andre blot har en ældre model med ridser på skærmen, og som er ligeglade med, om telefonen får et par skrammer ned i tasken. 

Hvis du stadig ejer en iPhone 5 eller en endnu ældre model, så skal du måske til at overveje at investere i en nyere telefon. For næste gang Apple opdaterer styresystemet IOS, så ‘dør’ de ældre iPhone-modeller, skriver The Guardian

I den forgangne uge har Apple afsløret, at den næste opdatering til iPhone og iPads styresystem IOS11 ikke vil kunne bruges på iPhone 5 og 5C modellen samt ældre iPad-modeller. 

Ældre telefoner og tablets kan stadig benyttes, men bliver ikke længere sikkerhedsopdateret, hvilket gør telefonerne sårbare overfor hackerangreb.

Mange it- og teleeksperter bruger udtrykket, at telefonerne 'dør,' når de ikke længere kan opdateres, da flere apps på telefonen løbende vil holde op med at virke, fordi de ikke kan opdateres.

Det er den ældre iPhone 5 model, der ikke længere kan opdateres, når Apple ruller sin næste opdatering ud til IOS. Foto: Shutterstock

Det er også den farvede iPhone 5C, der ikke længere kan opdateres. Foto: Shutterstock

Den nyere model 5S, som man kan kende ved, at den her en fingertryksaflæser på hjem-knappen, bliver opdateret på normal vis, så ejer man den model, skal man ikke være bekymret (endnu).

Derudover vil nogen iPhone-ejere opleve, at deres apps ikke virker selv på nye telefoner, efter at de har opdateret styresystemet. 

Det skyldes, at alle programmerne på telefonen også skal opdateres, før at de virker med det nyeste styresystem. 

Hvis man har en iPhone 5 eller en ældre model og vælger IKKE at skifte telefon, så risikerer man både at blive hacket, og med tiden vil man opleve, at programmerne på telefonen slet ikke virker, fordi udviklerne stopper med at opdatere deres apps til ældre iPhone-modeller. 

Ifølge Computerworld har 43 procent af alle danskere en smartphone fra Apple. Men hvor mange danskere, der nu skal skifte telefonen ud, vides ikke. 

Den nyeste opdatering til Apples styresystem IOS11 udkommer i løbet af sommeren. 

Hvis du har den her linje i håndfladen, er du en af verdens heldigste