Tre tegn på glutenallergi, du skal tage alvorligt

Aller Media

10 år siden

|

16/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra både kostrådgivere og Hollywoodstjerner lyder det, at du gør en masse godt for din krop ved at droppe gluten fra din kost. Men det er ifølge fagfolk kun sandt, hvis du decideret er allergisk over for gluten. Og rigtigt mange vælger at undlade gluten uden at blive tjekket hos lægen for glutenallergi først.

Vi giver os selv sundhedsstress. Læs mere i Per Brændgaards klumme på Femina.dk

En ny mindre australsk undersøgelse fra Monash University samt Alfred Hospital i Melbourne blandt 144 deltagere, som selv mente, at de led af ikke-cøliakisk glutenallergi, viste, at 44 procent havde startet en glutenfri diæt uden samråd med læge eller andet fagpersonale.

Ud af disse 44 procent havde 69 procent end ikke ladet sig teste for overfølsomhed over for gluten, før de kastede sig ud i diætkosten. Det skriver Womenshealthmag.com.

Du kan selv være med til at bestemme, hvor højt dit blodtryk skal være. Se mere på Soendag.dk

Det forpurrer resultaterne hvis du lader dig teste

Ud over at du afskærer dig selv for vigtige madvarer, selvom det måske ikke er nødvendigt, så bliver det også sværere for fagpersoner at lave en test på dig efter diætopstart, fordi det kan farve dine resultater, advarer forskerne bag undersøgelsen.

Da forskerne testede deltagerne i undersøgelsen, viste det sig, at 72 procent sandsynligvis slet ikke led af ikke-cøliakisk glutenallergi.

Du kan finde mere information på Sundhedstegnet.dk og på Biowise.dk kan du finde de rigtige vitaminer, der kan medvirke til at genoprette kroppens balance.

Hvis du mistænker, at du har en grad af overfølsomhed over for gluten, så bør du opsøge din læge og bede om at blive grundigt undersøgt. Her er tegnene, du skal tage alvorligt:

Du har mave-tarmsymptomer

Hvis du har svær diarre i længere tid, taber dig eller har svær oppustethed og føler dig udspilet konstant.

Du har vitamin- og mineralmangel

Hvis du mangler jern, B12 eller folsyre og har symptomerne herpå og eventuelt er under behandling, uden at det rigtigt bliver bedre.

Du er arveligt belastet

Hvis nogen i din nærmeste familie lider af overfølsomhed over for gluten, så er det en god idé, at du også lader dig teste.

Af Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media