Stop med at købe ingefær: Her er 5 enkle trin til, hvordan du dyrker uendeligt forråd derhjemme

Nils Würtzenfeld

412 uger siden

|

27/01/2017
Sundhed
Foto: Natural Carebox
Foto: Natural Carebox
Nu kan du blive din egen ingefær-leverandør. Se her hvor let det er.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ingefær har i mange år været uhyre populært, og er du én af dem, der i den grad af sprunget med på ingefær-bølgen, så er der her gode nyheder.

For i stedet for at bruge en formue på de gule, sunde knolde, hver gang der skal tilsættes ingefær til suppen, gryderetten eller din smoothie, så bør du måske overveje at blive din egen ingefær-leverandør.

Den gammel kulturplante har været dyrket i mange tusinde år i Indien og Kina, men nu kan den også blomstre hjemme hos dig. Der er bare lige et par få ting, du skal vide først.

1. Det tager cirka 10 måneder for ingefærplanten at gro, men undervejs tåler den dog ikke frost. Så med de danske temperaturer taget i betragtning betyder det, at din kommende ingefærplante indledningsvis skal bo indenfor med resten af familien.

Efterfølgende kan du dog plante den ud i din køkkenhave eller dit drivhus, når forsommeren er over os.

2. Du kan både gro en ingefærplante ved hjælp af ingefærfrø, ved hjælp af spirende rødder eller ved hjælp af et stykke ingefær (det du køber i supermarkedet) som du efterfølgende lægger ned i ren plantekompost (pottejord) i en potte. Dæk din ingefærklump af et jordlag på 1–2 centimeter og stil potten ved stuetemperatur.

Foto: Natural Carebox

Og husk at vælg en bred potte, da ingefærplantens rødder gror vandret.

3. Herefter vandes planten regelmæssigt. Potten må ikke tørre ud, men pas også på med overvanding, som kan få knolden til at rådne.

Heldigvis er ingefærplanten ikke så kræsen, da den gerne gror i skygge. Du skal derfor ikke rende og flytte den rundt i dit hjem alt efter solens stråler.

4. Hvis du har planer om at udplante din ingefær i din køkkenhave, vil det typisk være en god idé at lægge knolden i din potte i februar–marts.

Allerede efter et par måneder vil du kunne se, hvordan din plante sætte høje skud.

5. Det er dog vigtigt, at du husker at plante din ingefær om i tide, før den vokser ud af sin potte. Hvad enten du beholder den i potte eller planter den ud, så vokser den voldsomt, hvilket kræver plads.

Samtidig behøver du ikke vente hele 10 måneder med at få noget ud af din ingefær-drøm. Planten tillader nemlig, at du kan fjerne små dele af rødderne, mens den vokser. Dem kan du for eksempel bruge i din te, din madlavning eller som naturlægemidler – hvis du er til den slags.

Når planten har vokset i 10 måneder, bør den afgive nok ingefær til at du for alvor kan få noget ud af dine anstrengelser.

God fornøjelse.