Små hvide pletter? Talgknopper og uren hud er ikke det samme – her er forskellen

webmaster

396 uger siden

|

16/05/2017
Sundhed
Taglknopper
Foto: Taglknopper/Shutterstock
Alle, uden undtagelse, oplever uren hud I større eller mindre grad.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan vise sig på mange måder, og være både irriterende og uklædeligt, men de hvide knopper der ofte udvikler sig til bumser, arbejder ellers utrætteligt på at holde din hud blød, ren og endda vandafvisende.

Hvad er talgknopper?

De små, hvide pletter du kan finde overalt på kroppen, hedder talgknopper. De kan godt ligne små bumser, men hvor bumser er en lokal infektion i huden, er talgknopper ikke alene uskadelige, men faktisk gavnlige for hudens overflade. De producerer nemlig den tykke, naturlige olie, eller talg, som beskytter huden og bl.a. holder huden vandafvisende.

Deres fremkomst er betinget af hormonbalancen, og du kan derfor opleve at de i perioder er mere fremtrædende end i andre. Bl.a. i puberteten kan man opleve at de er så fremtrædende at det kan være kosmetisk generende – de er dog stadig gavnlige, og man bør derfor overveje om det reelt er fornuftigt at behandle dem.

Hvorfor får jeg uren hud?

Uren hud  er en paraplybetegnelse, som dækker over en række forskellige tilstande hvor huden, af forskellige årsager, kan irriteres og udvikle bumser og hudorme. Begge af disse er oprindelige forårsaget af den talg huden producerer naturligt, og kan være et produkt af en overproduktion i talgkirtlerne. Det er meget svært at undgå helt, fordi den største årsag til begge dele, er bakterier der kommer i kontakt med porer, hårsække eller talgkirtler. Selvom alle tre er ubehagelige og ikke specielt kønne, er der dog ingen grund til panik - de kan heldigvis både behandles og forebygges relativt let.

Hvordan får jeg det væk?

Talgkirtlerne skal du ikke ønske væk – din hud ville have det meget værre uden dem, også selvom deres job er at ”fedte” huden! Der er dog en række gode råd til hvordan du kan forebygge overdrevet fedtet hud, og de røde, eller måske endda gule, pletter, uren hud kan resultere i. Det bedste tip er også det enkleste: Et par gange om dagen kan du vaske ansigtet eller det ramte område med rent, lunkent vand, og tørre det af med en ren klud eller blødt papir. En god, mild og naturlig ansigtsvask er ubetinget den bedste væbner i denne kamp. Lad dog være med at bruge husmandsråd som eksempelvis tandpasta, og læs evt. forklaringer og flere tips omkring talgknopper og fedtet hud her, og en komplet guide til uren hud på dette link. Og husk nu – det hele er hormonelt, så påvirkningsgraden vil, helt naturligt, svinge for os alle.