Se her hvordan: Klipper du dine tånegle rigtigt?

Aller Media

|

26/11/2013

Dagens topnyheder

Selvom vores fødder dagligt udsættes for en hel del, er rigtig mange af os ikke så gode til at pleje dem. Især tåneglene mangler ofte omsorg, og i mange tilfælde bliver de ligefrem behandlet forkert.

Og det er faktisk en rigtig dårlig ide, da fejlklipning på sigt kan medføre gener som smerter og infektion. Det skriver norske KK.no

Et udbredt fænomen
Mange mennesker døjer med indgroede tånegle; neglen har simpelthen vokset sig ind i den omkringliggende hud, hvilket resulterer i smerter og irritation.

Det er som oftest storetåen, der er mest udsat, men i princippet kan alle tåneglene blive ramt.

Det kan, ifølge Norsk helseinformatik give deciderede infektioner, hvor der kan komme puds ud fra det inficerede hudområde.

Sig farvel til svedlugten én gang for alle – se hvordan på Q.dk

- Dette er meget normalt, jeg har mindst én patient om ugen. De fleste med indgroede negle går imidlertid ikke til lægen, kun de som er mest plaget, og som har fået infektion, fortæller læge Brynjulf Barexsten til KK.no

Symptomerne kan, udover hævelser og infektioner, også bevirke, at man har problemer med at have sko på, og ved alvorlige tilfælde, hvor den indgroede negl ikke er blevet rettidigt behandlet, kan et kirurgisk indgreb blive nødvendigt.

Derfor er det en rigtig god ide at opsøge læge eller fodterapeut, hvis man lider af indgroede tånegle.

Virker håndlæsning egentlig? Se svaret på Oestrogen.dk

Klipningen er vigtig

Den hyppigste årsag til indgroede tånegle er forkert klipning af tåneglen. Typisk klipper man neglen i en for kraftig bue, så neglen bliver for kort ude i siden af tåen.

Lena Sveen, der er tilknyttet skønhedsklinikken Tone Lise Akademiet siger til KK.no:

- Du skal klippe lidt af neglen, og det er vigtigt, at de ikke klippes for korte.

Ideelt set skal der være et par millimeter tilbage af neglen, og det gælder også den øverste del af neglen, og altså ikke kun i siderne.

Både saks og fil kan bruges til at klippe neglene, og ellers anbefaler Lena Sveen, at man kombinerer brugen:

-  Er neglene for lange, kan du først klippe dem til, og så justere til med en fil. Hvis de er korte, er det nok med et par strøg.

Af Maria Jönsson Bebe, Q.dk/NewsDesk, Aller Media