19-årige Rebecca står nu frem og fortæller om sin afhængighed af at se porno, der startede da hun kun var otte år gammel.
Afhængigheden eskalerede voldsomt, da hun blev 16 år, og det har påvirket hendes liv negativt på mange områder.
- Jeg mistede kontrollen over min seksualitet, siger hun i tv-programmet Australians on porn.
Den australske pige oplevede som teenager, at hun automatisk gik ind i parforhold i samme rolle, som kvinder ofte har i pornofilm. Hun havde en forestilling om, at kvinder skulle være underlegne, og at vold i parforhold var en naturlighed.
- Når jeg ser tilbage på det nu, indser jeg, at en 16-årig slet ikke skal have så voldsom sex, når der ikke også er respekt og kærlighed involveret, siger Rebecca til ABC.
Besættelsen af at se porno startede da hun var otte år gammel, og hun havde set en film om en lille pige, der var blevet kidnappet. Hun var usikker på, hvilken følelse det var, filmen gav hende, og efterfølgende gik hun på jagt på internettet efter den samme følelse.
I dag er hun ked af, hun søgte efter porno i så ung en alder. Hun kæmper fortsat med sin afhængighed, og hun går jævnligt til psykolog, som forsøger at hjælpe hende til en dag at kunne været i et forhold med nærvær og uden vold.
- Jeg vil bare have et respektfuldt og ligestillet forhold. Et liv hvor føler mig tryg med mig selv og min seksualitet, siger hun til ABC.