Røg fra e-cigaretter er ligeså skadeligt for børn som almindelige cigaretter

Jesper Larsen

461 uger siden

|

13/02/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Røgen fra e-cigaretter er langt fra ufarlig for fostre, lyder advarslen nu fra forskere, der har gennemført en række undersøgelser på mus, der viser at kemikalierne i røgen forstyrrer udviklingen af de gener i hjernen, der styrer nogle af de vigtigste mentale funktioner. 

Røgen er ligeså farlig for babyen nervesystem, som almindelige cigaretter, lyder det fra forskerne. 

Det er især områder som indlæringsevnen, hukommelsen og motorikken, der bliver nedsat, mens der sker en stigning i hyperaktivitet hos børnene, når de bliver udsat for e-cigaretternes kemikalier i maven. 

Et andet igangværende studie bekræfter, at der er en forbindelse mellem e-cigaretter og hyperaktivitet hos børn. 

- Det her er helt ny forskning, der viser, at der bør være en vis bekymring over sundhedsfarene ved e-cigaretter, især når det kommer til gravide og spædbørn, siger professor Judith Zelikoff, fra New York University, ifølge Metro. 

- Kvinder vælger e-cigaretter, fordi de tror, det er et sikkert alternativ, men det er det ikke, siger hun. 

De elektriske cigaretter er blevet særdeles populære de senere år, som mange bruger, fordi det tilsyneladende er mindre skadeligt end almindelige cigaretter.