Når mor og far bliver skilt, deler de ofte børnene mellem sig. Enten tilbringer børnene en uge hos hver, hver anden weekend hos den ene, eller også har førældrene valgt en helt tredje måde at få familielivet til at hænge sammen.
Men det er egoistisk af forældrene, og faktisk burde børnene slet ikke forlade deres mor. Det mener den britiske familiepsykolog Penelope Leach. Hun mener, at det stopper børnene hjerneudvikling og giver dem tilknytningsproblemer.
Læs også: 7 åndssvage ting som du skal holde op med at sige til fædre
- Når folk siger, at det bare er fair for en far og mor at dele deres fem-årige datter i hver deres uger, så mener de, at det er fair for de voksne - som ser hende som en ejendel og hendes tilstedeværelse som en ret - og ikke at det er retfærdigt for barnet, siger hun blandt andet ifølge independent.co.uk.
Hun bliver bakket op af psykologen Oliver James, der mener, at det er klokkeklart, at børn ikke skal skilles fra deres "primære omsorgsgiver", som oftest er moderen.
Det er særligt børn, der endnu ikke er begyndt i skole, der er udsatte, mener de to. Når først de bliver seks år, burde det ikke være et problem.
Læs også: Stop så: 10 vaner forældre skal droppe
Men de udtalelser bliver stærkt kritiseret af andre psykologer og grupper, der kæmper for fædres rettigheder.
- Singlemødre fortjener en pause. Og hvem bedre at overlade barnet til end faderen? Siger vi, at børn heller aldrig skal besøge deres bedsteforældre? Og hvad så når mødre skal på hospitalet for at føde barn nummer to? Siger vi, at det første barn pludselig for tilknytningsproblemer? Helt ærligt. Det er en skræmmekampagne, siger Paula Hall, der har skrevet bøger, der skal hjælpe forældre og børn med at håndtere skilsmisser.
Også familieterapeuten Nick Woodall mener, at børn skal sove hos begge forældre. Han siger dog, at det kan være hårdt for børn at skulle skifte bopæl ofte, og at de ikke omstiller sig så hurtigt.
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
- Men det betyder ikke, at børn ikke skulle sove hos begge forældre. Faktisk viser den seneste forskning, at der ikke er nogen negativ effekt på selv små børn, og at der er gode grunde til at gøre det. Blandt andet hjælper det dem med at bevare et stærkt bånd til begge forældre.
- Det er en meget gammeldags syn på børns tilknytning at antyde, at moderens rolle er den eneste, der betyder noget, især nu hvor tingene har ændret sig så dramatisk, hvor fædre tilbringer væsentlig mere tid med deres børn, siger han.