Overraskende bivirkning ved energidrik skræmmer forskere

Emil Ryttergaard

383 uger siden

|

14/08/2017
De søde og stimulerende energidrikke har en særlig bivirkning, der i værste fald kan være dødelig, advarer forskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke nemt at træde det første skridt ud af sengen om morgenen, og for mange mennesker kræver morgenen en form for stimulans, inden arbejdsdagen for alvor begynder. 

Mange sværger til en kop skoldhed kaffe eller te bag rattet eller i toget, men for særligt unge, der ikke gider de varme drikke, kan en energidrik klare opgaven og give et hurtigt skud energi på farten. 

Men de koffeinholdige drikke kan være deciderede farlige for unge, der er i risiko for at udvikle et misbrug senere i livet, viser en ny forskningsrapport fra University of Maryland, USA, skriver news.com.au.

I testen deltog næsten 1100 unge mennesker, og forskere beregnede at næsten halvdelen af testens deltagere var i fare for at udvikle et sværere misbrug af alkohol og stoffer, når de fyldte 25 år. 

- Resultatet af undersøgelsen viser, at forbrugere af energidrikke muligvis har en højere risiko for at udvikle misbrug af andre stimulerende stoffer senere i livet, siger professor Amelia Arria, der er hovedforfatter bag rapporten. 

En energidrik i Danmark på 25 cl må maksimalt indeholde koffein svarende til en enkelt kop kaffe, men i andre lande kan koffein indholdet af de stimulerende drikke være meget højere. 

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet så bør børn og unge helt afholde sig fra energidrikkene, da det kan hæmme børn og unges udvikling og medføre adfærdsmæssige forandringer, såsom forøget uro, irritabilitet, nervøsitet og angst  

Den seneste forskningsrapport er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Drug and Alcohol Deppendence.

Mor finder datterens dildo i opvaskemaskinen: Så indser hun sin pinlige fejl