Over halvdelen af den danske befolkningen døjer jævnligt med ondt i maven. En undersøgelse viser desuden, at 20 procent af danskerne har problemer med diarré, tynd mave eller forstoppelse. Maven er vores krops organ til fordøjelse, og da vi spiser og drikker flere gange i løbet af en dag, udsættes maven for en del belastning.
Ondt i maven
Vores fordøjelsessystem har sit eget styringssystem, der altid er aktivt, uanset om du har ondt i maven eller ej. Systemet befinder sig i vores tarme og reagerer på temperaturer, tryk og kemi. Mavesystemet styres overordnet gennem det parasympatiske nervesystem, der stimulerer forskellige funktioner af tarmsystemet.
De mest hyppige årsager til ondt i maven er mave-tarminfektioner, som blandt andet kommer i form af mavekramper, diarré eller opkast med eller uden feber. Hvis du har stærke mavesmerter og samtidig har feber, bør du i øvrigt kontakte din læge.
En mave-tarminfektion er typisk en betændelse i dine tarme, som kan skyldes, at du har indtaget mad eller væske, som har indeholdt sygdomsfremkaldende bakterier eller virus. Infektionen er ofte ovre i løbet af et par dage. Mave-tarminfektioner smitter meget let fra person til person. Husk derfor at vaske dine hænder hyppigt med vand og sæbe.
Hvis du har ondt i maven og vedvarende maveonde skyldes det typisk en irriteret tyktarm, forstoppelse eller mavesyreproblemer. Irriteret tyktarm kan opstå på grund af forkert kost, ændret mønster for dit tarm- og nervesystem eller psykiske faktorer som stress og angst eller på grund af indtag af bakterier som eksempelvis salmonella.
Forstoppelse medfører hård afføring, som det er vanskeligt at komme af med og kommer gerne af for lidt indtag af væske, for lidt motion, dårlig kost eller på grund af sygdomme med lavt stofskifte som eksempelvis sukkersyge eller psykiske lidelser. Forstoppelse kan give meget ondt i maven og kan både forekomme i korte og længere perioder.
Mavesyre spiller en vigtig rolle i vores fordøjelsessystem og hjælper os til at fordøje føde. Hvis du har ondt i maven på grund af for lidt mavesyre, kan det skyldes mangel på næring. Hvis du har for meget mavesyre, kan det skyldes en irritabel tyktarm.
Hvis du har kraftigt ondt i maven kan det skyldes blindtarmsbetændelse, nyresten eller galdesten. I så fald vil det kræve en operation på hospitalet. Ondt i maven kan desuden også forekomme på grund af menstruation eller på grund af indtag af medicin.
Her følger en række gode råd til at forebygge ondt i maven
- Sørg for at drikke masser af vand. Et menneske bør i gennemsnit drikke 2 liter vand om dagen afhængig af størrelsen på din krop.
- Undgå for meget kaffe, tobak og alkohol.
- Undgå for mange usunde fødevarer. Husk at spise varieret.
- Dyrk motion og træn din krop. Som så mange andre helbredsmæssige problemer kan ondt i maven ofte forebygges og undgås ved hjælp af motion og fysisk aktivitet.
- Undgå forstoppelse. Det kan du gøre ved eksempelvis at spise fiberrige fødevarer og generelt spise sundt.
Hvis du oplever mavesmerter, følger her en række råd du kan følge for at komme smerterne til livs
- Spis bananer, ingefær, naturlig yoghurt og drik kamillete. Alt sammen godt for din mave.
- Drik masser af vand. Og drik gerne lunken vand med citron og en teskefuld olie en halv time før, du spiser morgenmad.
- Kun i de tilfælde, hvor du ved, hvad mavesmerterne skyldes, kan du tage medicin efter aftale med en læge. Du kan bruge håndkøbsmedicin (paracetamol) op til 3-4 gange i døgnet. Du kan også bruge håndkøbsmedicin mod kvalme, sure opstød og halsbrand.
- Tyg din mad grundigt igennem, og spis langsomt.
- Kontakt din læge, hvis smerterne er meget kraftige eller varer i længere tid. Kontakt også din læge, hvis du har blod i afføringen, blod i opkast eller feber.
Det har betydning, hvor på maven du har ondt. Smerter over navlen skyldes ofte galdesten eller mavesyreproblemer, mens smerter under navlen ofte skyldes nyresten eller blindtarmsbetændelse. Hvis du har ondt i hele maven, skyldes det typisk sygdomme i tyktarmen, det kan være irriteret tyktarm eller forstoppelse.
Hvis du har irritabel tyktarm, kan akupunktur, der stimulerer blodgennemstrømningen til din mave og tarme, også være en mulig hjælp. Du kan også kontakte en klinisk diætist, som kan kortlægge, hvilke fødevarer der er gode og dårlig for dig og i selskab med dig sammensætte en kostplan.
