De øjne, der kigger dybt i flasken, har en tilbøjelighed til at være blå.
Sådan lyder det opsigtsvækkende resultat fra en gruppe forskere fra University of Vermont i det nordøstlige USA.
De amerikanske forskere har fundet ud af, at folk med blå øje har større risiko for at blive afhængige af alkohol. Det skriver engelske metro.
Siden 2012 har de amerikanske forskere indsamlet data på over 10.000 mennesker i Europa og USA.
Fælles for de tusindvis af mennesker af databasen var, at de alle var diagnoseret med mindst én psykisk lidelse og var afhængige af alkohol.
Læs også: 13 grunde til, at det er bedre at blive fuld i vin end andet alkohol
Det var Dawei Li, der er professor i molekylærbiologi og genetik, der gennemgik den indsamlende data, og han fandt ud af at, at der var sammenhæng mellem øjenfarve og trangen til alkohol.
- Vi har endnu ikke fundet ud af årsagen, siger Dawei Li om sammenhængen mellem de blå øjne og de våde varer.
Forskerne fra University of Vermont har altså først nu fået øjnene op for, at man faktisk kan lære meget ved at studere folks øjenfarve.
- Resultatet antyder en spændende mulighed – at øjenfarve kan være nyttige redskaber til at diagnosticere et alkholmisbrug, siger Arvis Sulovari, der var forskningsleder i projektet.
Læs også: Hvad betyder farven blå
Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: