Neurologen Richard Saul fra Chicago troede tilbage i 1970'erne på, at ADHD fandtes, og stillede ofte selv diagnosen. I dag er han overbevist om, at ADHD-symptomerne i virkeligheden dækker over andre problemer, og at ADHD-medicin som Ritalin kan gøre det værre.
Det skriver han i en kronik i Daily Mail.
Læs også: ADHD-medicin kan give smertefulde erektioner resten af livet
- Der er ingen tvivl om, at symptomerne - manglende evne til at være opmærksom på detaljer, uro, besvær med at sidde stille, impulsiv opførsel - findes. Men at klumpe dem sammen og gøre dem til diagnosen ADHD, for så at behandle denne såkaldte diagnose med stimulanter, er som at behandle symptomer på hjerteanfald, som store smerter i brystet, med smertestillende, i stedet for at tackle årsagen ved at reparere hjertet. Det er farligt, mangelfuldt og forkert, lyder det.
Han nævner flere børn, han har haft som patienter, der havde fået stillet diagnosen ADHD, men hvor medicinen ikke virkede. Blandt andet en syv-årig pige, der forstyrrede meget i klassen.
- Jeg tjekkede hendes syn, og hun viste sig at være meget nærsynet. Hendes forstyrrende adfærd i klassen kom af kedsomhed, fordi hun ikke kunne se tavlen ordentligt. Da hun først fik briller, blev hendes opførsel bedre næsten natten over. Hun havde ikke længere "ADHD" - eller rettere, hun havde aldrig haft det, skriver Richard Saul.
Han nævner desuden en dreng, hvis symptomer skyldtes jernmangel, og en anden dreng, der viste sig at have voldsomt nedsat hørelse.
Læs også: Dansk undersøgelse: Hovedpinepiller kan give dit barn ADHD
Han mener også, at mere alvorlige diagnoser som Tourettes syndrom, OCD, depression og skizofreni bliver overset og fejlagtigt opfattet som ADHD.
Richard Saul mener, at det, der bliver tolket som ADHD, i mange tilfælde kan behandles med en god kost, mere motion og mere søvn. Og så synes han, at vi skal slå koldt vand i blodet.
- Bare fordi en seks-årig endnu ikke har lært at sidde stille i timevis i klassen, betyder det ikke, at han eller hun har ADHD. Det er forkert og skadende at give sådanne børn stimulanter, skriver Richard Saul.
Mange er dog uenige med den amerikanske neurolog, der i sin kronik fokuserer mest på børn, der ikke har haft glæde af medicinen.
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
I Danmark ses ADHD hos 2-5 procent af alle børn, og det er mest drenge, der har det.
I 2012 fik 38.000 danskere medicin for ADHD - i 2001 var det blot 2400. Nogle mener, at diagnosen er blevet et modefænomen, mens andre mener, at de flere diagnoser skyldes, at man er blevet bedre til at diagnosticere sygdommen.
Lær mere om ADHD under billederne her:
ADHD står får Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - altså mangel på opmærksomhed og hyperaktivitet. Det blev tidligere kaldt DAMP herhjemme.
Symptomer: Man har svært ved at fastholde opmærksomheden og kan kun koncentrere sig få minutter ad gangen. Man lader sig let distrahere. Man har uro i kroppen Man larmer og er impulsiv og afbryder.
Årsag: ADHD kan skyldtes arv - altså hvis en eller begge forældre har ADHD. Det kan også være følge af, hvis moderen har indtaget alkohol, røget eller haft infektioner under graviditeten. Børn, der er meget små ved fødslen eller født for tidligt, har større risiko for at få ADHD.
Hjælp: Børn med ADHD har brug for klare rammer og regelmæssighed i hverdagen. Man skal tale klart og præcist med barnet og sørge for øjenkontakt. I svære tilfælde af ADHD får man medicin. Det er såkaldt centralstimulerende medicin, der skal skabe mere vågenhed og aktivitet i pandelapperne.
