Nældefeber - også kaldet urticaria- er et kløende udslæt, der opstår akut og består af hvidlige hudelementer, som hæver sig op over hudniveau. Disse kaldes for kvadler og svinder igen inden for 24 timer, mens der kan komme nye til.
Nældefeberen er ifølge sundhed.dk en almindeligt forekommende hudsygdom, som 15 - 20 procent af befolkningen vil få et udbrud af i løbet af deres liv. Kvinder får den dog tre gange så ofte som mænd.
Nældefeber - akut eller kronisk?
Hudsygdommen kan enten være akut eller kronisk. Den betragtes som kronisk, når den har varet i mere end seks uger. Varer den i kortere tid, er den akut.
Der findes en særlig type af nældefeber, som kaldes for angioødem. Hvis du har angioødem, er hævelsen mere diffus og siddere dybere i din hud. Det vil som regel være på dine læber, øjenlåg, kønsdele, tunge eller i de øvre luftveje.
Hvis der er tale om angioødem, vil din hud være mindre rød og ikke klø. Her vil hævelsen typisk vare i op til tre døgn.
Foto: Shutterstock
Hvorfor får man nældefeber?
I de fleste tilfælde af nældefeber, finder man ingen årsag til udbruddet. Den udløsende årsag kan kun påvises hos et mindre antal af de, der bliver ramt, mens man stadig ved meget lidt om mekanismerne bag.
Lægemidler, særligt visse typer af smertestillende ‘gigtmedicin’ (NSAID præparater), nogle typer af blodtryksmedicin (ACE-hæmmere) og antibiotika kan udløse nældefeber.
Derudover kan infektioner udløse nældefeber, hos børn er den udløsende årsag for eksempel ofte en virusinfektion. Fødevarer kan også udløse det ubehagelige udslæt.
Sygdomme i kroppens indre organer kan også være en sjælden årsag til kronisk nældefeber, mens psykiske faktorer kan spille og stress forværre kløen.
Foto: Shutterstock
Hvordan behandler man kløende udslæt?
Det er en vigtig del af behandlingen, at man fjerner den udløsende årsag. Det er dog kun muligt for et mindretal af patienterne med nældefeber. Tænk eventuelt over sammenhængen med medicin, fødevarer og infektioner.
Hvis nældefeberen er akut, kan du behandle den med antihistaminer, som hjælper med at mindske kløen. Sommetider bruger man tabletter, der indeholder binyrebarkhormon. Disse er effektive, men der er store bivirkninger ved længerevarende behandling. Derfor bruges de sjældnere og kun kortvarigt ved store udbrud.
Også ved kroniske tilfælde af nældefeber behandler man med antihistamin, som i de fleste tilfælde er effektiv. Hvis effekten ikke er tilstrækkelig, kan man ved kronisk spontan nældefeber behandle med et nyudviklet antistof ved navn Xolair. Dette doseres som injektioner hver 2. eller 4. uge.
De fleste af de personer, der bliver ramt af akut nældefeber, vil kun opleve dette ene tilfælde eller måske et par stykker i løbet af livet. Hvis du har kronisk nældefeber, aftager symptomerne sandsynligvis hos de fleste, når er er gået omkring to til tre år.
Hvordan undgår jeg nældefeber?
Det kan være vanskeligt at forebygge udbrud af nældefeber, fordi man sjældent finder en bagvedliggende årsag. Du kan dog være opmærksom på medicin, fødevarer eller fysiske faktorer, som kan udløse et anfald af hudsygdommen. Det kan eksempelvis gøres ved at føre en dagbog over, hvor tit og hvornår du får anfald, hvis du døjer med kronisk nældefeber.
