De mest typiske tegn på maveinfluenza er ondt i maven, opkast og diarré. Det kan være det ene eller andet eller begge dele. I nogle tilfælde kan man tilmed få hovedpine og mavekramper. Mangel på væske eller et øget behov for at drikke vand kan også være et symptom.
Maveinfluenza
Maveinfluenza er som oftest overstået i løbet af et par dage. I denne periode er det meget smitsomt, og det er vigtigt at isolere sig selv i sit hjem eller i sin seng så vidt muligt. Man kan blive smittet eksempelvis ved at være i kontakt med fødevarer som en person med maveinfluenza har været i kontakt med uden at være bevidst om det øgede behov for hygiejne i den smittende periode. Ellers får man ofte maveinfluenza på grund af manglende hygiejne omkring håndvask og toiletbesøg - deraf navnet omgangssyge.
Vira, der også kan smitte via spyt, opkast eller hoste. Så lever du under samme tag som en person med maveinfluenza, bør du nok holde dig på en vis afstand - men uanset hvad er der stor risiko for selv at blive smittet med de pågældende vira under de givne forhold.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at væskemangel hos børn - og herunder følgende maveinfluenza - kan betyde, at barnet skal indlægges på sygehus. I første omgang er det vigtigt at konsultere barnets læge. Det er vigtigt at drikke masser af vand, når man har maveinfluenza, og det gælder både for børn og voksne. Er din urin mørk eller mangelfuld, er det et tegn på, at du mangler væske.
Gode råd mod maveinfluenza
Her følger en række råd til, hvad du kan gøre ved symptomerne på maveinfluenza, og hvad der kan hjælpe på at slå virussen ned:
- Indtag masser af væske, men gerne i små mængder ad gangen, så du ikke overbelaster en sart og følsom mave. Det er som sagt særligt vigtigt for børn. Men undgå sodavand og saftevand, da begge øger mængden af væske i tarmen, som kan forværre diarréen.
- Undgå kaffe, cigaretter og alkohol.
- Det er en dårlig ide at bruge medicin mod diarré. Medicin medvirker til, at tarmen ikke udskiller virus lige så hurtigt, da diarré er tarmens måde at skille sig af med vira. Er der tale om en nødsituation, hvor omstændighederne kræver, at diarren skal stoppes med det samme, kan man eventuelt fravige fra den tommelfingerregel.
- Du må gerne spise mad. Og letfordøjelige fødevarer som yoghurt, suppe, bananer og revet æble kan anbefales. Det er samtidig ikke så hårdt for maven og nemmer at tygge end så meget andet mad.
- Du kan købe væskeerstatning på apoteket, som supplerer kroppens behov for salt og sukker, hvis du eksempelvis har så voldsomme influenzalignende symptomer, at det er svært at få hverken mad eller drikke ned.
Maveinfluenza går typisk over af sig selv. Der findes ikke særlige behandlingsmetoder, der kan slå virussen ihjel på kortere tid. Antibiotika har heller ikke nogen effekt, da den slags kun virker mod bakterier.
Sådan forebygger du maveinfluenza
Her følger en række råd til, hvordan du forebygger maveinfluenza:
- Sørg for at vaske hænder ofte, og sørg generelt for at være bevidst om din hygiejne.
- Brug desinficerende væsker såsom håndsprit.
- Husk at vaske dit tøj hyppigt, og husk at rengør dit hjem ofte.
- Rengør overflader på computer, fjernbetjening og de elementer, du og andre omkring dig er i jævnlig kontakt med.
- Spiser du frosne hindbær, så kog dem først. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man koger frosne hindbær et minut, da der har været flere tilfælde af maveinfluenza hos personer, der har spist frosne hindbær.
Alle fødevarer, der har været i kontakt med virus, kan gøre dig syg. Oftest forekommer overførslen af virus ved brug af forurenet vand eller ved at andre bliver smittet af en syg medarbejder. De mest typiske fødevarerprodukter, som har givet og giver maveinfluenza på grund af virus er skaldyr, rå østers, salat, frosne hindbær, delikatesse-mad, bageriprodukter, frosne hindbær og drikkevand.
Når maveinfluenza også kaldes for roskildesyge, skyldes det ifølge historiebøgerne, at en tredjedel af Roskildes indbyggere i vinteren 1935 blev ramt af feber, opkast og diarré. Epidemien blev omtalt i Ugeskrift for læger nogle måneder senere og her blev sygdommen for første gang kaldt for roskildesyge.
Det engelske navn for maveinfluenza er Norwalk Disease - da infektionen kommer af den hårdføre norovirus, der giver akut diarré og/eller opkast. Norovirus er meget modstandsdygtig og tåler flere kemiske behandlingsprocesser. En genstridig virus med andre ord.
Læs også: Ondt i maven
