Læger åbnede mavesækken på skizofren mand efter smerter - opdagede indhold som måtte fjernes med magneter

Emil Ryttergaard

368 uger siden

|

03/11/2017
Sundhed
I mandens mave gemte der sig hundredevis af sylespidse søm. Foto: Shutterstock
I mandens mave gemte der sig hundredevis af sylespidse søm. Foto: Shutterstock
En skizofren mand var tæt på at miste livet efter voldsomme mavesmerter, men nåede heldigvis på hospitalet i tide. Lægerne åbnede hans mavesæk og havde aldrig set noget lignende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke alle mennesker, der har et lige godt mentalt helbred.

Det er ikke til at se de psykiske lidelser med det blotte øje, og mentale lidelser kan i nogle tilfælde være så slemme, at det skubber folk til gøre skade på sig selv.

Det var netop sådan en situation, der ventede lægerne, da den 48-årige Pradip Kumar Dhali henvendte sig sig på Calcutta Medical College and Hospital i fredags med store mavesmerter, skriver New York Post. 

Det viste sig nemlig, at den 48-årige mand de sidste to måneder havde klaget over mavesmerter til sin familie, og det forstod lægerne med det samme, da de så et røntgenbillede af hans indre. 

Da han efterfølgende blev lagt på operationsbordet og fik åbnet sin mavesæk, var det dette usædvanlige syn, der mødte lægerne.

I mandens tarme gemte der sig et farligt syn. Foto: Polfoto/Swns

Da lægerne åbnede mavesækken, gemte der sig hundredevis af gamle søm. Foto: Polfoto/Swns

For i Pradip Kumar Dhalis mave lå der mere end 600 søm, som han havde slugt gennem længere tid.

- Vi måtte skære ind til hans mavesæk og med en magnet fjerne hvert søm én efter én. Der var over 600 søm inden i ham, siger kirurg Siddhartha Biswas til nyhedsbureauet Caters.

I alt kunne lægerne fiske over 600 søm ud af mandens mave. Foto: Polfoto/Swns

På næsten mirakuløs vis havde ingen af sømmene punkteret mavesækken, hvilket havde været livstruende for den 48-årige mand, og efter operationen, der tog cirka en time og 45 minutter, så har manden det nu meget bedre - i hvert fald rent fysisk.   

Familien kendte godt til mandens psykiske lidelse og vane med at spise unaturlige genstande. Men de havde aldrig forestillet sig, at han ville spise søm. 

- Familien havde fået at vide af Pradips psykiater, at de ikke skulle chikanerer ham med hvad han spiste, forklarer Siddhartha Biswas. 

Kvinde led af frygtelig hovedpine: Så opdagede lægerne, hvad der boede i hendes øre