Han blev tilbudt førtidspension som 20-årig. Han risikerede at sidde bundet til et dialyseapparat tre gange i ugen á fire-fem timer ad gangen. Men takket være organdonorer har Thomad Helligsø kunnet leve livet fuldt ud.
Han har sendt et dybfølt takkebrev til Facebook-siden Tag stilling til organdonation. Brevet er skrevet, mens han ligger i hospitalssengen. Hans 70-årige mor er lige kørt ind på operationsstuen, og få timer senere vil han modtage hendes nyrer, ligesom han 23 år forinden modtog sin fars.
Læs også: Forældre skulle rydde afdød datters lejlighed: Hvad de fandt, ændrede alt
- Jeg tænker på alle de mennesker, jeg har mødt igennem mit lange sygdomsforløb og et lille, beskedent ord på tre bogstaver dukker op. De tre bogstaver t, a og k rummer dog så meget mere, end jeg kan beskrive. TAK!!! skriver Thomas Helligsø.
Udover sine forældres organer, har Thomas Helligsø også modtaget fra afdøde, der havde taget stilling til organdonation.
- Jeg er så taknemmelig for, at der findes mennesker, som har sagt ja til at donere deres organer væk. Jeg føler med de efterladte, der trods sorg alligevel kan tage stilling, eller som respekterer donors ønske. Det må være ubegribeligt svært at stå i en situation, hvor man har mistet en, man elsker. Den trøst, jeg kan give de pårørende, er, at deres valg har gjort det muligt for seks mennesker, som mig, at få en ny chance i livet. Vi vil være dem evigt taknemmelige.
Læs også: Patients værste mareridt: - Jeg kunne høre lægerne tale om organdonation
Ifølge transplantation.dk venter 500 mennesker hvert år på nye organer.
I Thomas Helligsøs tilfælde betød transplantationerne, at han i stedet for et liv på førtidspension og i dialyse har kunnet tage en handelsskoleuddannelse, blive datamatiker og i dag ejer af sit eget firma.
Han opfordrer indtrængende alle til at tage stilling til organdonation.
- Det er mit ønske, at flere melder sig på donorregistret på sundhed.dk eller tager den vigtigt samtale med de nærmeste og fortæller dem om sit ønske. Behovet for donorer er stort, men tre familier sagde for mange år siden ja til, at deres barn/mand/kone gav mig livet igen, skriver han.
- De familier vil altid være i mine tanker og jeg føler mig forbundet med dem på en særlig måde, slutter han.