Kyssesyge er en smitsom infektion, der - som navnet antyder - ofte smitter gennem kys og resulterer i ondt i halsen, høj feber og hævede lymfekirtler. Sygdommen er meget udbredt, men man kan kun blive smittet én gang i sit liv.
Kyssesyge
Mononukleose - også kaldet kyssesyge - er en virussygdom, der skyldes infektion med Epstein-Barr virus (EBV). Sygdommen ses oftest hos teenagere og yngre voksne - typisk i alderen fra 15 - 25 år.
Det er en meget almindelig og hyppig sygdom, og halvdelen af den voksne befolkning har på et eller andet tidspunkt været smittet med EBV - mange dog helt uden at vide det. Det er også kun de færreste, der har været syge.
Langt de fleste bliver smittet som børn og får ingen symptomer - eller oplever symptomer, der blot minder om andre almindelige luftvejsinfektioner hos små børn. Man kan dog kun få kyssesyge én gang i sit liv.
Sådan smitter kyssesyge
Sygdommen smitter ved overførsel af spyt fra en person til en anden - for eksempel gennem kys, hvilket også er grunden til navnet kyssesyge. Man kan dog også blive smittet indirekte, blandt andet ved luftbårne dråber eller små partikler i luften. Der skal dog typisk overføres en del spyt - som fx ved et tungekys.
Ved udveksling af spyt overføres Epstein-Barr virussen, hvorefter den inficerer nogle bestemte hvide blodlegemer. Ved hjælp af disse blodlegemer spredes infektionen i kroppen - specielt til lymfekirtlerne, milten og leveren.
Der går dog typisk 30 til 45 dage fra man er blevet smittet, til man bliver syg.
Symptomer
Op til sygdomsudbruddet kan der opstå en periode på én til to uger, hvor det føles, som om man har influenza. I denne periode kan man opleve træthed, madlede, kulderystelser, hovedpine og føler sig alment syg.
Symptomerne på kyssesyge vil efterfølgende vise sig som voldsom halsbetændelse, der giver smerter i halsen, høj feber og hævede lymfekirtler, der kan føles som ømme knuder på halsen, i nakken og nogen gange i armhulen og lysken. Kyssesyge kan desuden også forårsage infektion - blandt andet i lever og milt.
Normalt varer feberen 1 uge, mens synkesmerter kan være så udtalte, at man har svært ved at spise og vanskeligt ved at drikke.
Behandling
Har man mistanke om, at man lider af mononukleose, så bør man søge læge, der stiller diagnosen ud fra symptomerne og ved hjælp af en blodprøve og halspodning. For at være sikker på, at prøven giver det rigtige svar, skal blodprøven tages, når man været syg i mindst en uge.
Der findes ingen effektive behandlinger mod sygdommen, der kan trække ud i op til tre uger, men heldigvis er mononukleose i langt de fleste tilfælde ikke nogen alvorlig sygdom.
Det varer dog to-fire uger, før man er blevet helt rask, efter at være blevet smittet med kyssesyge. Det er særligt feberen og trætheden, der kan trække ud. I får tilfælde kan det tage op til et par måneder, før man føler sig helt raske igen.
Efter at have været smittet med kyssesyge, forbliver virussen i kroppen resten af livet hos langt de fleste voksne. Virussen befinder sig dog i en slags dvaletilstand, der stort set aldrig giver anledning til en ny infektion hos den samme person.
